Hvor er julemanden?

I går gik Spunken, Kjærsten, Mårmoar og jeg op til Brønshøj Torv. Gajolen var naturligvis også med, sovende i vognen.

IMG_6919

Juletræet skulle tændes, af selveste julemanden. Spunken var spændt – og især efter en hel uge i sofaen, så trængte han til at komme ud.

Mange var mødt op, trods det blæsende og våde vejr. Det var temmelig koldt, men vi havde godt med tøj på. Pigekoret sang en masse fine julesange, inden der var en lille tale. Derefter hørte vi politisirener i det fjerne, og der kom en politibil. Det var julemanden, der var så heldig at være blevet kørt af politiet (velkommen til Brønshøj/Husum…).

Julemanden fik alle til at synge nogle flere sange, og så blev det tid til at tænde træet. Så fint, og Spunken var ét stort smil. Der blev gået rundt om træet, og sluttet af med slikposer til alle børnene.

Super hyggeligt arrangement her i forstaden, og et godt afbræk for den syge Spunk.

2 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Dagen før …

Så er træet pyntet, grøden står og simrer, ænderne i gadekæret er blevet fodret, julesangene er blevet skrålet,…
Læs mere

Før-juleri

Kransen hænger på døren, kalenderlys og adventskrans er klar. Nu må julen godt komme an. Man må sige…
Læs mere
default_featured_image.jpg

Mandag

Det har været en travl weekend. Fredag smuttede jeg ned til mor. Vi skulle gøre klar til julemarkedet.…
Læs mere