2 In featured/ jul

Meningen med julen – som i øvrigt gik alt for hurtigt

IMG_8436

Pyha, jeg der tænkte at juledagene ville gå i roligt tempo med masser af tid til bloggen. Jeg tog fejl 😉
Bevares, vi har hygget os. I dén grad faktisk. Men juledagene og især juleaften, går i et lidt andet tempo når der er en speed-kravlende 1 årig der hele tiden skal passes på, så han ikke får en potteplante, guitar, juletræskæde, dug (med indhold) eller andet ned over sig.

Pille, pille, pille, kravle, kravle, ooop, pille, vræle, ooooop

Men det har været nogle gode dage, og havde det ikke været for drengenes dejlige mormor, så tror jeg stadig vi lå i fosterstilling med en and i bradepanden, juletræ uden pynt og intet rent vasketøj.
Et par ekstra hænder, falder på et tørt sted når der er meget at ordne.

Spunken har også haft en dejlig jul, fuld af spændning over julegaverne og om julemanden mon ville komme. Det gjorde han, men meget flygtigt – for nu tror både Kjærsten og jeg at Spunken vil kunne genkende sin far bag det hvide skæg.
Lykken var dog stor, da julemanden bankede på ruderne og pegede i retning af kakkelovnen. Der havde han ladet ovndøren stå åben, og foran stod to pakker.

Det er til mig fra juuulemanden!!! Råbte Spunken, storsmilende fra øre til øre.

Mit hjerte smeltede en smule, og lige dér fandt jeg ud af hvad julen handler om. Så pyt med at risalamanden var overpisket, dugen krøllet, tulipanerne lidt for udsprungne og pebernødderne bløde. Al den forberedelse betyder så uendelig lidt, når man ser sin store dreng være grundlykkelig over at selveste julemanden har husket mig “…for jeg har været GOD, for ellers ville jeg jo få et stykke kul i stedet for en pakke!!!” 

Jo, vi havde en skøn jul, med efterfølgende gode juledage. I dag blev mormor kørt hjem igen, og vi kørte videre over til min svigermor. Her skal vi være til den 29. Drengene skal lege med deres fætre og kusiner, og vi voksne skal nyde resten af ferien og slappe af. Det er lige til at holde ud.

IMG_8425 IMG_8428

 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Catarina
    søndag 27. december 2015 at 20:52

    Jeg har det på præcis samme måde – synes at julen er gået alt for stærkt at jeg næsten ikke har nydt den, eller i hvertfald ikke så meget som jeg gerne ville og jeg har endda haft ferie de 5 dage op til. 😕
    Hvor er det bare et dejligt billede af de to skrupsakker 🙂

    • Reply
      Therese
      lørdag 2. januar 2016 at 15:47

      Jamen det er jo helt vildt så hurtigt det gik. Især den sidste uge op til jul, og pludselig sidder man her den 2. januar.
      Næste år vil jeg prøve at få julen til at gå langsomt – mon det lykkes?
      Rigtig godt nytår til dig, smukke kvinde <3

    Leave a Reply