Maj måned er jordbærbed og blomstrende tulipaner

Tulipaner i mange farver. Bede med små spirer og grønne planter.

Det giver mening at ha’ et hus med have, når to fridage fyldes med solskin og fuglefløjt. Vi var næppe de eneste der benyttede lejligheden til at få lidt sol på næsen i weekenden.

Jordbær skal der til

Vi fik langt om længe plantet vores højbede til. Det er stadig pallerammer jeg kører med, men når vi en dag i fremtiden skal bygge drivhus nede i baghaven, skal det være omringet af fire lækre højbede i ubehandlet lærketræ.(reklamelink)

Sommerens bedste bed, bli’r uden tvivl bedet med jordbær. Jeg har plantet fire forskellige sorter, der vil give bær det meste af sommeren. Den ene sort skulle give bær helt til det bli’r frost – det er jeg ret spændt på, for holder det stik skal jeg bestemt købe flere planter til næste år.

Gajolen hjalp mig med at vande. Han synes det er dejligt at hygge ude i haven (og så taler vi ikke højt om at han skred over til naboen uden at sige det, smed sine støvler og satte sig til at lege….).

Tulipanerne stråler om kap med bøgehækken

Det er uden tvivl havens tulipaner der er i fokus lige nu. De blomstrer på livet løs, i smukke farver og varianter. Mange steder har jeg ikke vidst hvad der kom op, fordi jeg købte “lykkeposer” med afskårne løg hos blomsterhandleren. En bærepose for 25 kr. Jeg nappede to poser.

Snart blomstrer syrenen, og derefter kan jeg være så heldig at det er roserne der går i gang. De er klippet langt ned i år, så de er nok lidt lang tid om at komme ordentligt i gang i år.

 

– tak fordi du læser med

 

Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.

Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>

1 comment
  1. Havetid er vidunderlig. Selv mit lille frimærke.
    At børnene hjælper til på hver deres måde er jo fantastisk. At de så er begyndt at gå hjemmefra er jo en process i løsrivelsen 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om