1 In gajolen

Nærdødsoplevelser, trappefald og tanker om en kamikaze-3-årig

Kan I huske den lille hund i “Spin City”, der gjorde alt hvad den kunne for at tage livet af sig selv? Det kunne jeg ikke i går, da Kjærsten fortalte om den – efter jeg havde beskrevet vores torsdag eftermiddag.

Gajolen sørgede for at vi fik en torsdag der ikke går i glemmebogen foreløbig.

Efter at jeg havde hentet begge drenge, kørte vi op for at handle. Det gik som en leg. To glade drenge tuslede rundt i Fakta og derefter vores bazar (fuld af lækre grøntsager og orientalske specialiteter) hvor vi købte lækre jordbær til eftermiddagssnack. Vi mødte naboen og drengene ved pølsevognen, og der fik drengene hver en pølse med brød. Oh salige forstadslykke!

Bilen blev pakket, drengene hoppede ind. Hvis jeg selv skal sige det, går det strygende med det dér bilkørsel. De der ikke kender til min historie, kan se nærmere på arkivet her.

Vi svingede ud på Frederikssundsvej (i myldretrafikken), kørte midt på vejen og skulle dreje til venstre, da en kasket kom flyvende fra bagsæde og i mit hovede. For faaan altså. Der kom heldigvis ingen modkørende eller cykler, for hvis der gjorde… Gajolen fik en verbal overhaling, og vi kørte videre hjem. Med hjertet oppe i halsen. Han var ikke særlig tilfreds med skiftet af stemning, og hylede over at vi ikke skulle ind og ha jordbær. Jeg var ikke meget værd en halv time, men fik samlet mig sammen og den næste time blev hyggelig.

Trapper og 3-årige…

Jeg satte maden over, satte mig ud på terrassen med en kop kaffe og nød lyden af begge drenge der legede ovenpå. Pludselig hørte jeg et dunk. Så et vræl. Et meget stort vræl. Selvfølgelig løb jeg ind for at se hvad der var sket, og for enden af trappen lå lillebror. Med blodig næse og tårer der sprøjtede overalt. Storebror græd som pisket, for han havde ikke set noget men hørt det. Vi var alle chokerede.

Gajolen blev båret ind i sofaen. Det var heldigvis kun næsen og panden der var ramt, men han havde fået et slag på siden af kroppen også, som var rød. Han klagede over ondt i foden, men ti minutter senere kunne han selv gå ud i køkkenet efter en is.
Ingen opkast, ingen træthed – han klarede skærene. Pyha, for en forskrækkelse !

Klar til weekend

Nu er han sendt i børnehave, og så holder vi weekend. Jeg håber vi alle overlever….

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Karin
    fredag 11. maj 2018 at 08:18

    Pyha sikke en dag. ♥

  • Leave a Reply