1 In jul/ reklame

Julehyggelig eftermiddag

Nedenstående indlæg indeholder reklame
karen-volf

I sidste uge var Spunken og jeg inviteret til julehygge hos de søde damer hos Lahme. Arrangementet var sponsoreret af Karen Volf som i år har lanceret nogle økologiske varianter af de populære julesmåkager og æbleskiver. Nemt i en travl familie, hvor man måske ikke altid har tiden til at vippe en liter kærnemælk om til æbleskiver eller smelte smør og sirup til en omgang brunkager.

Inden vi gik derhen, skulle vi fange et par Pokemons. Det gjorde Spunken ekstra lykkelig, og mig lykkelig fordi jeg fik 20 minutter på en bænk med smuk udsigt til Kastellet. Jeg elsker det sted, og hvis jeg arbejdede i nærheden ville jeg dagligt gå hen på Kastellet og spise min frokost. Der er så fint.

Vi blev taget godt imod hos Lahme. Det var første gang jeg besøgte de nye lokaler, som simpelthen er så lækre at man har lyst til at flytte ind.
De havde pyntet smukt op – Spunken gik ombord i pebernødderne. Jeg hapsede en tallerken med æbleskiver, og så gik vi i gang med juleklip og hygge. juleklip
Det var svært at holde Spunken fokuseret på glitter og silkepapir, for der var mange andre børn at kigge på. Vi hyggede os i et par timer, og da Jelena og jeg blev enige om det var tid til at pakke sammen, havde ungerne det faktisk ret hyggeligt. Spunken gad ikke hjem – typisk 😉

Nu har vi haft nogle dage til at gnaske julegodter herhjemme, og de er alle godkendt. Æbleskiverne vil jeg især benytte mig af, hvis jeg en dag ikke har tiden til at lave dem selv. De smagte hjemmebagt, og var ikke klæge i midten som jeg ellers ofte synes de frosne blir.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Karin
    torsdag 1. december 2016 at 07:02

    Dejligt med denne årlige begivenhed, og den så samtidig overrasker med lidt godt af det købte, bare klar til at lune.
    Nu er der tændt kalenderlys, og den første låge i julekalenderen er åbnet. God første dec. ja december.

  • Leave a Reply