Påskefred

20120404-221947.jpg

Først formiddagskaffe med storesøster. Derefter kom Spunkens mormoar, ind, og skal nu være på påskeferie.

Kjærsten skyndte sig på kontoret, og er der stadig. Mon hans svigermor bruger en forkert deo? 😉 Ej, spøg til side. Han er hængt godt op med arbejde, samt mit hemmelige projekt, som han også hjælper til med. Han knokler. Godt han har et påskeæg eller to, i vente.

Mor, Spunk og jeg, trillede en lang tur i eftermiddags. Et smut forbi Noa Noa, hvor jeg fandt mine favorittoppe til 50 kr stykket. Derefter forbi legetøjsbutik efter en fødselsdagsgave til Spunkens fætter William og kusine Mathilde. De er netop fyldt 1 år, og er i Danmark i påsken (de bor i London). Vi skal ses med dem på søndag.

Så gik mor og jeg, mod Frederiksberg Have. Inden da, fik vi lige en is med guf, i hånden, og så afsted. Vi så egern, flagspætte, svaner og andre fine dyr.

Vel hjemme, er aftnen gået med hygge, madlavning og snak. Vi lavede norsk menu – kogt røget torsk – med kartofler og blomkål. Slet ikke tosset.

Nu er det på hovedet i seng, efter en dejlig dag i familiens tegn.

2 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om