Noget om Søndag

Fra fredag til lørdag var jeg i Roskilde hos Merete. Det var SÅÅÅ hygg’ ! Vi grillede lamseben på spyd, spiste auberginesnask, fetasalat, tapenade og andet guf. Vi fik i fællesskab fundet ud af hvordan sådan en grillstarter virker, og fik godt gang i kull og grill.
Vi sad ude så længe temperaturen tillod det. der var myg ! Er det normalt så tidligt på året? De var dog lidt sløve i det, jeg fik ikke et eneste stik.
Lørdag gik vi lidt rundt i Roskildes gågade. Merete købte en rigtig fin sommerkjole og en slagboremaskine. Noget af en kombi 😉

Nå, i dag skal jeg ha lavet de dér hjemmesidekursus opgaver. Det tar nok sin tid.
I vaskemaskinen kører en vask, som skal afløses af en ny vask osv. Kasper har lovet at ta opvasken, så det er dejligt.

Hvorfor er det i øvrigt blevet så koldt? Havde lige vænnet mig til den lækre varme, og fået sol på de hvide ben. Nå, men kommer den mon ikke igen snart?

I aften skal vi spise tapas. Jeg er blevet bidt af det, især efter at vi var på en lækker restaurant i sidste uge. Der kommer en anmeldelse OG billeder senere.

3 comments
  1. Hej min pige.
    Hvis du er vild med tapas, så har jeg det helt rigtige sted for vores næste date 🙂 Ha en dejlig søndag.
    Knus Rikke

  2. hmmmmm – tapas er godt.
    Og ja, jeg savner også allerede det dejlige “sommervejr”, så mere af det – og helst hurtigst muligt 😉 Hav det godt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om