5 In mad

Nu med egen træstamme

Kasper og jeg cyklede i Tivoli. Vi havde lånt vores venners årskort, det er jo meget smart. Så slipper man for den voldsomt dyre billet. Der var masser af boder, og mange lækre smagsprøver. De havde dog luret en ting i forhold til sidste år. Gratis smagsprøver er ikke en meget god forretning, så det kostede ca. 10 kr. at smage forskellige oste, juicer eller andet.
Børsen uddeler hvert år en fødevarepris og alle vinderne var samlet i én bygning. Så man gik rundt og smagte alle vinderne. Letvægter skaldyrssalat fra Netto vandt i sin kategori, Magasins marcipanbrød i sin, Pringles chips, Gede-chorizo og meget meget andet. Nok til at ens smagsløg nåede at blive temmelig forvirrede.
Det var en hyggelig dag, og vi slap for alt for meget regn.
På vej ud gik vi forbi en bod med Shii Take svampe. Man kunne købe en egetræstamme på 1 meter, hvor der vokser svampe på. 4 gange om året kan man høste op til 400 gram svampe. Så ja, vi er nu de lykkelige ejere af et styk egetræ. Det er Kaspers projekt, så han skal nu lægge den i vandbad og alt muligt for at svampene begynder at gro.

Jeg er ligenu ved at lave syltede rødbeder, så nu må jeg hellere gå ud og se hvordan de ser ud de kære små.

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Henriette
    fredag 1. september 2006 at 21:01

    Hold da op, det lyder spændende med det træ!
    Tillykke til Kasper, må han have lige så grønne fingre som du

  • Reply
    Judith
    fredag 1. september 2006 at 21:02

    Tænk at Kasper er gået hen og blevet svampedyrker, hvem skulle ha troet det!
    Vi sås i morgen, husk lige at ta et glas rødbeder med.

  • Reply
    Therese
    fredag 1. september 2006 at 21:17

    Henriette, det må vi lade komme an på en prøve, men hvis han har bliver du inviteret til svamperetter.

    Mor, selvfølgelig tager jeg et glas med. Og Kasper får nok at se til med sit nye projekt 🙂

  • Reply
    Lene KC
    fredag 1. september 2006 at 21:44

    Det har jeg alligevel aldrig hørt om før.Held og lykke med træstammen (og svampene selvfølgelig)

  • Reply
    Therese
    fredag 1. september 2006 at 21:51

    Tak lene, og velkommen til min blog !

  • Leave a Reply