Sorry

Lige kommet hjem efter lang tur til Føtex. Jeg må sige at jeg nu er i langt bedre gå-form end cykelform, så jeg valgte at cykle derhen og trække hjem.

Der var sort af mennesker, og jeg blev konstant væltet ind i af skrigende småbørn, trætte mødre der ikke kunne vente til de kom nærmere mælken, men istedet skulle række hen over mig. Fint nok, fred være med at folk har travlt og er utålmodige, men hvad med et “undskyld”?
I London lagde jeg mærke til at folk konstant siger “sorry”. Hvis man går forbi et andet menneske, på snæver plads eller hvis man kommer til at skubbe. Hele tiden “sorry”. Men herhjemme vader folk sgu bare ind i én, og det rager dem en høstblomst at man faktisk står og kigger på bogreolerne, de vader foran og ta’r den bog de vil ha’. Jeg ved at alle ikke er sådan, men lige i dag her i 2400 var de! ARGH. Jeg siger konsekvent “undskyld” fra nu af, måske bliver den jeg siger det til selv konverteret….

Nå ja, og da jeg kom hjem med de mange bæreposer, opdagede jeg at jeg ingen husnøgle havde. Den havde Kaspers mor fået inden jeg rejste. Så op på hesten og ned til Kasper i studiet – for jeg havde jo heller ikke taget mobilen med….

Nu noget kaffe! Starbucks lækre julekaffe.

3 comments
  1. Vil give dig ret i at det er p…. irriterende når folk vader ind foran en, det tror jeg nok alle kender til, måske fornær dem der konsekvent gør det.
    Fint at du fik fat i nøgler så du kunne komme ind og få din “morgenkaffe”.

  2. Ja køkultur kunne der også strammes op på. Det værste ved at stå i kø synes jeg, er folks højlydte sukken og stønnen over at skulle være nødt til at stå der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Shame on you!

Ok….det var så den første træning. Jeg kom hen til centeret, og mødtes med “bolighuset” (træneren Ilva). Jeg…
Læs mere