Succes

De sidste to dage har været en succes!

Lørdag var der bloggertræf. Det var så skønt at møde alle, og stemningen var fantastisk. Jeg er helt sikker på at det bliver gentaget. Næste gang måske på Fyn? Så er der næsten lige langt for os og dem fra det jyske. Det kunne nemlig også være dejligt at møde dem!

I går skulle jeg mødes og øve med mit nye band for første gang. Jeg var super nervøs og meget spændt. Bare fordi de havde sagt ja til at prøve at spille med mig, var det jo ikke sikkert at de syntes det var så fedt når det kom til stykket.
Det var en dejlig vibe, og de var bare så søde. Vi øvede i 4 timer, og fik lavet fede arrangementer af to af mine sange. Jeg spillede guitar hele vejen, og det var bare så fedt at finde ud af at jeg kan! Alle havde gode idéer, og alle bød ind med forslag. Jeg er sikker på at jeg har fundet de rigtige.
Nu er der planlagt en håndfuld øvere, og jeg må se at komme i sving med at booke nogle jobs.

17 comments
  1. Hyggeligt at møde dig og book endelig nogle jobs. Du har en fantastisk skøn energi og udstråling – og er sikker på din stemme fuldt ud matcher dit indre.:-)

  2. Jeg vil med til Fyn hvis der bliver bloggertræf derovre, vi kan køre sammen og så får du træning i at sidde bag rattet i et par timer eller så,- og jeg kan sooove så jeg er frisk:-)

  3. Jamen så gerne da Morfar. Vi ku måske finde ud af noget i uge 6. I starten af februar.

    Selv tak, det var sjovt både på den oprigtige og sarkastiske måde 🙂

  4. Therese, tak for sidst. Det er dejligt at læse om din gode oplevelse med bandet. Jeg glæder mig til at møde dig igen, for det var da rigtig, rigtig hyggeligt.

  5. Mor – yeps, du skal da med!!!

    Morfar – det gør jeg

    Sifka – i lige måde, vi skal da helt bestemt gentage succesen.

    Mariannne – jo, de siger jeg er nem, ude i byen 😉 fnis.
    Det var SÅ skønt at møde dig også. Måske jeg snart skulle et smut til Randers.

  6. Hvor var det godt at høre at det gik godt med det nye band.

    Har du ikke fået nyt design/layout på siden… jeg synes den ser så fin og forårs-frisk ud.

    Jeg er også frisk på endnu et møde og kører gerne til Fyn, hvis det kan lokke flere af jyderne med;-)

  7. Det er så hyggeligt at tænke på næste bloggetræf. Jeg kan se herover, at Judith gerne vil med – det bliver sjovt, hvis vi kan blive endnu flere end i lørdags.

    Og tillykke med at du har fundet nogle fine musikere!

  8. Marianne – tak 🙂 det ville være skønt med en ferie i Randers. Har aldrig været der.

    Kagekonen – Yeps, jeg har fået nyt design. Syntes jeg trængte til nogle lyse farver, når nu vi går mod lyse tider.
    Jeg fik slet ikke snakket med dig, om alle de kager og hvordan du mon gør alt det. Men det må jo blive næste gang – på Fyn 🙂

    Liselotte – jo, det kunne være smart ikk’?!

    Madame – ja, man begynder allerede at glæde sig til næste møde!!!!
    Og tak, mine musikere er meget dejlige!

  9. Marianne – jeg har vist et par stykker. Jeg mailer dem i aften 🙂

    Lotte – tak skal du ha 🙂 Og selv tak, det var dejligt at sætte ansigt på alle! Og også at begynde at læse nye blogge, din havde jeg ikke det store kenskab til før. Det er skønt med ny læsning!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Margit

Så fik jeg endelig min nye guitar. Den er SÅ pæn, og den lyder helt fantastisk !!! HURRAAA…
Læs mere