Sidste feriedag

Sidder her i kærestens seng, med morgenhår og en kop kaffe i hånden. Det har været en dejlig ferie. Efter Paris turen (som der kommer mere om senere i dag) har jeg brugt de sidste dage på at nulre rundt, spille på mit nye klaver og drukket kaffe med veninderne.

Jeg har også været i studiet. Der er nu 4 sange mere klar, så nu er jeg oppe på 7-8 indspillede sange. Næste skridt er så at søge penge, samt sende rundt til et par pladeselskaber. Så må vi se hvad der sker.

Jeg mødte en lille bid af kjærstens familie forleden. Hans søster, hendes kommende mand og hans forældre. Udover søsteren, er resten franske (lige noget for en post-pariserinde) og vi var i Nyhavn at spise frokost. Derefter en tur på kanalrundfart. Jeg kan godt li’ at se turister opleve København (bare de ikke oplever den i mit nabolag og larmer mens de gør det 😉 ) og de så ud til at nyde bølgerne og de fine ting man kom forbi. Især Holmen og Christianshavn lod til at imponere.
Om et par måneder, skal jeg med til søsterens bryllup nede i Luxembourg. Der skulle være helt utroligt smukt, og jeg glæder mig. Der vil jeg også blive introduceret for resten af la familia – gys 😉

I går var jeg til min pap-søsters bryllupsfest nede på landet. Det var en hyggelig aften, og kl 23.31 satte jeg mig ind i et tog mod København. Jeg driblede direkte ned til kjæresten, og nu vil jeg snart blive vartet lidt op med morgenmad og Ice Age 3. Kan man andet end at nyde sin sidste feriedag??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere