Barcelona – 1.del

Vi fløj over fine bjerge, og jeg turde at kigge ud og knipse et billede.

Jeg er ikke glad for at flyve, men har fundet ud af at det er en ret god idé at flyve tidligt om morgenen…jeg når ikke at blive helt vågen nok, til at være rigtig bange.
Taxaen med veninden, kom og hentede mig klokken kvart over fem, fredag morgen. Afsted det gik til lufthavnen, og vi fik enda nået både at drikke kaffe og shoppe lidt i taxfree. Jeg købte noget ung glød til mine øjne – den er ret lækker, og uden parabener.

Afsted i flyveren, og med lidt smånervøs konstant snak, i lidt over to timer, forløb flyveturen uden gråd og hyperventilering.

Ældre dame, hænger vasketøj op – iført rap natkjole og sutter. Autentisk udsigt.

Vi landede i en lun Barcelona, omkring klokken halv ti. Bagagen kom hurtigt, og det gjorde bussen også. Den førte os til Placa de Catalunya, og derfra gik vi ned af La Rambla og ned til vores hotel. Vi havde fundet et billigt, men yderst velplaceret et af slagsen. Vi gav i alt € 305, for tre nætter. Vores værelse havde hvad vi skulle bruge. To senge, et bad med wc og bruser/badekar. Der var fransk altan, med rustik udsigt. Værelset var ikke ud til vejen, så der var stille hele natten – skønt. Om dagen var der kirkeklang hvert kvarter, så det blev ikke til så lange eftermiddagslure. Men pyt, vi kunne sove om natten.

“Carrer del Bisbe”

Vi bevægede os ud i det gode vejr – og havde optur over at mine vejr apps på iPhonen, sagde at det regnede…..det gjorde det langt fra. Faktisk var der kun regn én aften, og det var ikke noget særligt. Ellers havde vi 25-30 grader og fuld sol på næsen.

Frokosten fandt vi på en lille plads. Vi var strakt klar til tapas, og det blev melon med skinke, rejer i hvidløg og andre klassikere. En iskold øl, smagte så fuglene sang. Resten af dagen, gik vi rundt og nød det gotiske kvarter. Vi fandt en is, og det blev en tradition – is (eller to) hver dag. Når nu man går så meget, gør det jo ikke noget…. he he.

“Catedral de la Santa Cruz y Santa Eulalia”

Efter flere timer ude i solen, gik vi hjemad for at ta’ en lille lur. Som skrevet tidligere, var det lidt svært – da vi boede ved kirkeklokkerne. Men bare det at hvile fødderne, gjorde godt. Jeg var lykkelig for at ha’ sandaler på – men med sådan nogle klipklappere der sidder mellem tæerne, og så ud at gå i flere timer, er det umuligt ikke at få vabler…av av. Men jeg bed det i mig – man skal lide for skønheden, og åbenbart også solen.

Tapas – nams nams

Aftensmaden blev – sjovt nok – tapas. Vi drak Cava til, og var meget lykkelige. Mette fik en dessert med chokolade på tre måder. Den bestod af en brownie med chokoladeis og chokoladesovs. Der var drysset havsalt på, og den blev serveret med lidt tørt brød….skørt, men meget lækkert. Jeg kunne ikke stå for en Crema Catalana.

En vel overstået første dag, og vi var meget trætte da vi gik hjemad. Jeg opdagede i spejlet, at mine fregner på næsen, var kommet frem. Hurra. Inden jeg gik til køjs, fik jeg sendt en MMS til kjærsten – hi hi:

– fortsættes.

5 comments
  1. Torben – næ, det er korrekt. He he. Måske det hedder en spansk altan dernede?

    Moffe – de er SÅ gode. Mums, og så den dér spicy tomatsovs til.

    Conny – selv tak, og glad for at du kan li’ billederne.

    et cetera – nu er der mere, mere, mere 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om