6 In brok/ jul/ mad

Det skal være ordentligt

Er det kun mig, der kan få pip i kysen, af alle de forslag der er til at “gøre julen sundere”. I mit hovede, er julemåneden, lig med sulemåneden. Jeg putter sødmælk i risengrøden, ikke minimælk. Jeg spiser anden med skind. Jeg bruger kirsebærsovs med sukker. Jeg spiser nougat, marcipan og bager med rigtigt smør. Leverpostejen, er af den fyldige slags, og ikke den magre som jeg plejer.

Hvis der skal spares, kan man sgi lige så godt lade være. Der er ikke noget værre end at få en vaniljekrans i munden, som er bagt af margarine og “birkesød”.

Snart vil jeg bestille en stor fed økologisk juleand, oppe hos Plum. Det eneste jeg kan ærgre mig over, er fedtafgiften som gør anden ekstra dyr. Men and skal der altså til.

Bevares, måske tar’ man et kilo på (selv om man ammer, grrrr), men de ryger jo af igen (men ikke fordi man ammer, grrrrr).

Det er bare min mening, hej!

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Mette
    søndag 4. december 2011 at 18:57

    Det er ikke kun dig… alt den der frelsthed kan de godt gemme til årets 11 andre måneder.

    Jeg har lige bagt pebernødder med både smør og fløde… og de smager så englene synger 🙂

    • Reply
      Therese
      mandag 5. december 2011 at 17:37

      Jeg skal også bage pebernødder en af dagene. Det er fast inventar herhjemme, til jul. Mums

  • Reply
    Lene
    søndag 4. december 2011 at 19:55

    Tja jeg kan sagtens følge dig, men ikke med hensyn til sødmælk ;-), jeg har vist aldrig prøvet risengrød med sødmælk. Her i huset har vi kun skummetmælk, og hjemme hos mine forældre var det letmælk de sidste mange år, og jeg elsker min risengrød. Jeg har faktisk aldrig prøvet at bage med smør, men det har jeg besluttet, at julesmåkagerne skal bages med i år, så får vi at se, om nogen kan smage forskel 🙂
    God julehygge, her spises flere kager og småkager, blot fordi det er december ,og sylten er købt ind til den daglige rugbrødsmad.

    • Reply
      Therese
      mandag 5. december 2011 at 17:39

      Jeg er spændt på at høre om du kan smage forskel, Lene 🙂

      Sylte er jeg vild med, hvis den er hjemme/slagter-lavet. Dog er jeg den eneste, så jeg køber kun hvis jeg kan få små stykker. Mmmm

  • Reply
    flinkonella
    søndag 4. december 2011 at 21:37

    Ja , enig det er ikke det man spiser mel. jul og nytår man bliver fed af , det er det man spiser ml. nytår og jul…….

    • Reply
      Therese
      mandag 5. december 2011 at 17:39

      Præcis 🙂

    Leave a Reply