Argh. Spunken har fundet ud af at sætte sig op i slyngevuggen, på “nu-tipper-jeg-snart-ud-måden”…. Jeg har ikke en plan B for at få ham til at sove….udover barnevognen, men jeg kan jo ikke okse rundt med den 4 gange dagligt samt om natten…
Så nu ligger han i sin tremmeseng, og holder fest. Han skulle ha’ sovet sin lur for en halv time siden…og nu frygter jeg at han ikke kommer til at sove…som i overhovedet…..før i eftermiddag. Nå, men superduper. Det var gennemtænkt, Therese.
Nå ja, og det er jo ikke fordi jeg ikke har forsøgt at få ham til at ligge i tremmesengen, men efter få gange med succes, blev det til hysterisk gråd i 4 timer, og så gad vi lissom ikke det mere…
21 comments
Kom ikke og sig, at jeg ikke advarede dig!! 🙂
Hva mener du?
Jeg tror, du er nødt til at tage en kold tyrker, og så vise spunken at tremmesengen er højeste mode. Jeg ved godt, at han er snu og ikke til at snyde, men mon ikke han finder ud af at der ikke er andre alternativer efter en uges tid.
Det er ikke for tvære i det, men Viktor falder selv i søvn i sin seng og har gjort det længe. Når jeg lægger ham ind, begynder han som oftest at beklage sig. Jeg siger først godnat og går ud, derefter venter jeg lidt, hvis han græder går jeg ind med mælk eller vand, og går ud igen. Sådan fortsætter jeg indtil han lægger sig til at sove. Nogle gange er det en gang, nogle gange er det 10 gange jeg går der ind – men det virker. Og husk, Rom blev ikke bygget på en dag 🙂
Ha ha Pernille. Ikke for at tvære ! 🙂
Jeg ved at der snart skal gøres noget, men vi er stadig der hvor han kan græde helt ulykkeligt, med tårer, i fire timer. Så mener jeg ikke endnu at han er klar til den tremmeseng. Men alt hvad jeg kan, vil jeg lægge ham i den, så han lærer den at kende. Søvn skal helst være en god ting og noget der sker indenfor en time, når nu han er så “søvnfattig”.
Om natten (og nu) sover han i vores seng, og har åbenbart brug for den ekstra tryghed endnu.
Hvor er han sej ham Victor. Det er da skønt at det virker for jer 🙂
Det var altså ikke for at tvære i det 😉 Det kan bare nemt komme til at lyde som om vi andre har styr på det hele og en masse gode råd, når man er lidt desperat.
Jeg synes også, at de to Rikke har fat i noget. Børn er forskellige men har de samme basale behov. Nogle gange koster det blod, sved og tårer at nå til et punkt, men man er bare nødt til at være konsekvent med fremgangsmåden. Jeg er ligesom dig imod at lade fidusen ligge og græde, og derfor går jeg altid derind, hvis det går over i gråd. Jeg ændrer aldrig på rutinen (giver mælk, sut og soveklud), tager ham ikke op af sengen, og jeg lægger ham heller aldrig i sengen, hvis ikke det er fordi han skal sove.
Håber du finder en løsning eller at Spunken indser at søvn er fedt.
Tak, Fisker 🙂
Magnus er også kommet i den alder, hvor han sætter sig op i sengen – eller stiller sig i kravlestilling og bliver dybt fornærmet over at blive vendt om på ryggen igen 🙂
Har du overvejet at sætte sådan nogle Brio bed rocker på benene af tremmesengen?
“Bed Rocker forvandler en almindelig seng til en vugge på få minutter. Du kan vugge barnet i søvn uden du behøver at rulle tage barnevognen ind i værelset. BRIO Bed Rocker fungerer på de fleste tremmesenge med træben og er enkle at montere.”
http://www.onskeborn.dk/oenskeboern/moebler/senge/–tilbehoer/brio-bed-rockers/c-23/c-163/p-692
Tak Betina. Hi hi. De ka blive super fornærmede, de små.
Jeg har monteret dem, men uden held 🙂 Men tak for tanken.
Det var ærgerligt at det ikke virkede 🙁 Er det muligt at tage en side af tremmesengen og stille den tæt op af jeres seng – og så langsomt liste ham fra jeres seng over i tremmesengen? Så ligger han i sin egen seng, men stadig meget tæt på jer. Magnus sov til at starte med i en bedside crip. Han var helt tæt på mig, men alligevel i sin egen seng og da han rykkede over i tremmesengen, fjernede vi siden den første tid, så det ikke var den store forandring og det gik helt smertefrit.
Det har vi også prøvet…. Hi hi 😀
Indfør sove/putteritualer som er dræbende kedelige og dræbende ens hver eneste gang. Gør det genkendeligt at nu er det snart sove tid. Og når han skal trøstes/lægges ned igen, skal du gøre det på samme dræbende kedelige måde hver eneste gang. Hold fast i at du ved at han er træt og det at komme i seng og sove er en god og rar ting (som man måske skal lære, som så meget andet). Hold fast i din rutine og lad være med at afprøve alt muligt – det gør ham kun forvirret.
PS. Jeg ville f.eks. udskifte den der superflotte senge rand med en kedelig ensfarvet, og få nogen mørklægningsgardiner – fjerne alle mulige stimuli. Jeg ville lade være med at gå fra ham, men heller ikke underholde ham. Bliv i rummet med en bog, strygetøj eller noget andet nu kan beskæftige dig med. Det kan man senere trappe ud med, når barnet har vænnet sig til sengen.
PS. Jeg troede at jeg aldrig skulle få min søn til at sove af sig selv – i sin egen seng. Men på et tidspunkt gror de altså fra det. Det er svært at se i øjeblikket, men måske man skal lade være med at kæmpe så hårdt -alting er en fase
Tak for dine fine råd 🙂
Vi har brugt putteritualer, på den mega kedelige måde… Men efter mange dage med de dér 3-4 timers utrøstelige gråd, var det bare ikke løsningen. I nattøj, børste tænder, læse bog, synge sange, godnatbabs, næsten sove på armen som resultat, lægge ned i seng – og SÅ hysteri….
Det der har virket, har været maks vågnetid i 1,5-2 timer, efterfulgt af lur. Så spise, lege og igen sove. Har han haft sådan en dag, kan han sove en nat (altså med to gange vågentid om natten, men han falder hurtigt i søvn).
Han har været nem at putte, hvis han har fået den søvn han skal ha. Så snart han så får ødelagt den rytme, fx. i dag hvor han skulle sove i tremmesengen, resulterer det i 5-6 timers vågen, træt og ulykkelig baby, som ikke kan sove så længe ad gangen. I nat, kommer han nok også til at vågne meget, indtil jeg igen kan få ham i rytme.
Så problemet lige nu, ligger i at han skal sove et nyt sted, om dagen, medmindre jeg gider okse rundt med barnevognen. Jeg har det ok med at han sover i vores seng om natten, for en start, indtil det virker med tremmesengen om dagen.
Sengeranden har været hvid, og vi har mørkelægningsgardiner 🙂 Det lader dog ikke til at gøre nogen forskel.
Jeg er også sikker på det er en (meget lang) fase, og har jeg overlevet 8 måneder, går det nok også noget tid endnu. Det er bare rart at få afløb af og til, på bloggen, når desperationen fylder.
Jeg synes den der periode, hvor de begynder at møfle rundt hele tiden, og hvor deres søvnbehov i øvrigt mindskes og de skal gå ned i antal af lure, var enormt bøvlet. Jeg synes jeg brugte al min tid på at få den unge til at sove – tit uden held!
Jeg tænker, at du måske i første omgang kan se, om du kan strække hans vågen-tid lidt længere, så han måske kun får 2 lure om dagen. Dels kunne man jo så håbe, at han var lidt mere villig til at sove, og dels er det lidt mere overskueligt, hvis du skal ud og trille 2 gange om dagen i stedet for 4. Altså – hvis han står op kl. 6, kunne man så ikke trille med ham ved 11-tiden, og så igen ved 15-tiden? Ved godt, det lyder ekstremt nemt, men det ville måske gøre det hele mindre frustrerende…
Mht. søvn i egen tremmeseng er jeg enig i den kolde tyrker. Ikke sådan, så han skal ligge og græde uden at du trøster ham, men sådan at du får ham til at forstå, at nu er han puttet, og så skal han altså ligge sig ned og sove. Så må du sidde ved siden af hans seng, eller gå til og fra, indtil han overgiver sig. Det er nok vigtigt, at han er rigtig godt træt, før man iværksætter det, og det er nok også vigtigt at indstille sig på, at der går lidt tid, inden det kører på skinner, men det er jo nok vejen frem. Jeg husker, at vi spillede Agnes Obel til den store guldmedalje i den periode for at få hende til at overgive sig og falde i søvn…. christ, altså… men det virkede, og nu elsker hun at komme i seng.
Og til sidst – min unge lærte først at blive puttet i sin seng til middagslur, da hun var næsten 1 ½ år gammel. Ind til da hed det trilleture hver eneste dag… og da hun var mindre flere gange om dagen. Børn er jo forskellige, men hvis det var mig, så ville jeg koncentrere mig om at reducere antallet af lure og “sove om natten i egen seng”-projektet først, og så tage det andet senere. Han skal jo kunne følge med, den lille 🙂
Nu har jeg svaret dig, privat 🙂 Men, det der som skrevet i svaret ovenover, virkede bedre, var at skrue op for lurene. Han har jo helt fra spæd, holdt sig vågen i 4-5 nogle gange flere timer, og slet slet ikke fået nok søvn. Nu er vi ved at ændre det, og når det virker, er han en gladere dreng.
Nu skal han så lære den seng at kende. Det er der hurdlen ligger.
Krams
Og så er jeg i øvrigt enig med hende den anden Rikke… jo kedeligere, jo bedre 🙂
Kan han sove i jeres seng om dagen også? Altså hvis den giver ham den tryghed, han har brug for.
Ja, Erika. Det har jeg også tænkt på, så det vil vi forsøge 🙂
Eller kan han måske falde i søvn i slyngen og så lige så stille lirkes over i tremmesengen? (Jeg brainstormer bare frit her, ikk?)
… og så fylder han da efterhånden så meget, at det måske kunne hjælpe lidt med en junior dyne, så dynen kan pyttes hele vejen rundt om den lille vågne bandit. 😉
Brainstorm løs!
Slyngevuggen, duer ikke mere. Han sætter sig op i den, og vælter nok ud pludselig.
Han sparker altid dynen af, så han sover med heldragter og sokker om natten. Jeg har heller aldrig kunnet svøbe ham. Han kan slet ikke ha’ det med at ha’ noget over sig… underlige unge…. 🙂
Puha, det lyder virkelig hårdt!
Jeg giver dig lige et skulderklap! Synes da du klarer det umanerligt godt! Tænk al det søvn du må undvære.. Puha..! Du må være en af de mest tålmodige mødre i verden, og det lyder jo til, at du har prøvet alt:) Jeg tror på, at du er den der ved allerbedst og på et eller andet tidspunkt skal det nok løse sig. Så håber jeg bare ikke, at der går alt for mange år;)
Tak, søde Sussi.
Jeg håber jeg gør det rigtige, men det er godtnok ofte jeg tvivler. Men som du skriver, må jeg være den der ved allerbedst…. 🙂
Jeg håber skuden vender, inden det første Spunkeår er gået. Så må vi bare håbe på at et Spunkeår, ikke er det samme som et hundeår…. hi hi