8 In familien

17 år siden

20120506-103211.jpg

I går, var vi til nonfirmation, hos min grankusine. Blå glimmerkjole, med tyl og sløjfe. Højt krøllet hår, og smuk makeup. Hun lignede en drøm, og hun fik alt hvad hun drømte om, og lidt til.

Rammerne, var Christianshavns Beboerhus’, Spisehus. Der var dækket op med strandsten og stearinlys. En kok lavede skøn skøn mad, så vi alle blev mætte med et smil på læben. Hancock fadøl, vine og røde sodavand.

Spunken var i højt humør, og blev for første gang introduceret for reggaemusik, og så ud til at holde af det. Der var ro på, og jeg ammede en stille stund i en gang, med reggaerytmer i baggrunden.

Vi gik hjem, ned forbi Holmens Kanal, langt efter Spunkens sengetid. Månen var kæmpestor, og vi ventede på bussen hjem, mens alle unge, var på vej ud.

For 17 år siden, var det mig, der stod konfirmand. Fin i tøjet, en Lilly-model, silkebånd i håret. Gammeldags oksesteg, familie samlet i vores lejlighed. Ghettoblaster, sovesofa, cd med Nirvana…det var nogle af gaverne.
Tænk. 17 år siden!… 🙂

20120506-103222.jpg

Hvordan husker du din konfirmation ?

You Might Also Like

8 Comments

  • Reply
    Alice M
    søndag 6. maj 2012 at 10:26

    Ja 1996. – det var palmesøndag. Det sneede og det var skide koldt at stå udenfor kirken og gå ind samlet.
    Lilly Model – fransk fletning – tarteletter – den (i den lille sønderjyske kommune jeg boede i) obligatoriske konfirmationsranke om døren. 🙂

    • Reply
      Therese
      søndag 6. maj 2012 at 16:58

      Uh, havde du også Lilly. Sejt 🙂
      Tarteletter, lyder som en dejlig konfirmationsmenu – jeg er stor fan af den ret.

      En konfirmationsranke, har jeg aldrig set, men er det lissom dem til kobber-, sølv- og guldbryllup?

  • Reply
    MissMuffin
    søndag 6. maj 2012 at 16:41

    Fnis, min var en værre en af slagsen- god, men også meget festlig med fin, hvid kjole og kogekone i køkkenet.
    Fru Holm dukkede fx. op og krævede at vide hvem der havde inviteret til fest i hendes hus- det hus, som vi nu engang havde købt af hende et par år tidligere fordi hun ikke kinne klare det længere. Hun skældte og smældte ind til hendes datter kom efter hende, men vi tog det nu ganske roligt- det var ikke første gange hun kom:)
    Senere dukkede politiet op. Naboerne var sure over, at vores PRIVATE vej var spærret for gennemkørsel pga. parkede biler. Udenfor mødte de først min halvfulde onkel, som tissede op af naboens plankeværk. Nu er min onkel gammel sømand og ser sq lidt uhyggelig ud, så de var også lige inde at vende for at se om det var de lokale rockere, der havde gang i festlighederne. Heldigvis tog de det meget roligt, da de så det var en konfirmation og bad naboerne om at opføre sig ordenligt denne dag..
    Hele festen sluttede kl. 4 om natten, da de sidste gæster gik hjem…

    • Reply
      Therese
      søndag 6. maj 2012 at 16:59

      Ha ha, MM. Det lyder dælenmig som en rigtig god konfirmation. Den må da i hvert tilfælde, være umulig at glemme 😀

  • Reply
    kagekonen
    søndag 6. maj 2012 at 20:47

    det gør jeg ikke. Husker min konfirmation altså. Jeg blev nemlig ikke konfirmeret. Nægtede pure også selvom, det betød at jeg ikke fik nogen fest. Men stå der i kirken og sige højt at jeg troede på Gud, – det ville jeg bare ikke. Men jeg holdt blå mandag med mine klassekammerater i hvide jeans, blå all star (Chuck Taylor) og murer skjorte…

  • Reply
    Ida
    søndag 6. maj 2012 at 22:19

    Jeg blev også konfirmeret for 17 år siden og fik en cd med Nirvana. Unplugged 🙂
    Spøjst at tænke på, man er tættere på sine børns konfirmation end på ens egen….

  • Reply
    Birgitte
    mandag 7. maj 2012 at 18:37

    Palmesøndag i 1992, yyyyydrk det er 20 år siden. Holdt hjemme, vi sad i udestuen, kunne lige nøjagtig være der, alle 22.
    Havde selv valgt menuen og lavet forretten dagen før, spinat-pandekager rullet med laks, serveret med dild creme og røde fiskerogn, hovedretten var min livret; tyndstegsfilet med hasselbachkartofler, sukkerærter og bearnaise, dessert var islagkager fra HjemIs. Kjolen var en todelt sag med noget broderie anglaise på ærmerne, fransk fletning og perlemors-øjenskygge. Fik anlæg, cd’er, smykker, Ball og Levi’s bluser, sikke en fest hehe. Tusind tak for reminderen, den var nu hyggelig!

  • Reply
    Tina - omme i London
    lørdag 12. maj 2012 at 01:34

    Jeg var til konfirmation for en uges tid siden og da vi sad i kirken og vores konfirmand fik akkurat det samme ord fra praesten, som jeg gjorde i sine tider, gik det op for mig hvorfor min konfirmation synes meget laenge siden… Det er 30 aar siden – GULP! 🙂 Skoent konfirmationsbillede af dig i oevrigt. 🙂

  • Leave a Reply