Klokken halv syv, vågnede Spunken. Så må man jo hellere selv vågne, og her to timer efter begynder jeg så småt at få øjne. Det har også krævet en halv kande kaffe…
Vi har spist dejlig morgenmad, og nu ser vi Emil fra Lønneberg. Jeg tror aldrig jeg blir’ træt af at se på Emils skarnsstreger. Helst ville jeg se det på svensk, men når det endelig skal være er det ok at høre på Thomas Windings rare stemme.
2 Comments
Tina - omme i London
mandag 30. juli 2012 at 22:38Jeg har sagt det foer – og jeg siger det lige igen: for hulen, hvor er han da bare soed, den knaegt. 🙂
Therese
tirsdag 31. juli 2012 at 21:38Tak søde Tina. Han er en lille charmør 🙂