7 In bolig/ haven

Dejlig weekend med familie og haveliv

En dejlig weekend er gået og nu er vi klar til en ny uge. Der er blevet samlet lidt møbler, samlet grill (Kjærsten har købt sig en gasgrill så nu glæder jeg mig til helårsgrillning), været i havecenter og hygget med familien.
Min mor kom herind lørdag, og det var både vi og Spunken glad for.

Vi fik spist en masse dejlig mad (og snold), og hygget med gode film. Tak for Apple-TV, når nu vi endnu ikke har fået tv’et op at køre.

I går var vi i havecenteret, og jeg købte mig tre fine roser. En Ghita, en Queen Elizabeth samt en Ingrid Bergmann. De er blevet plantet i store krukker, da vi jo stadig lejer huset og derfor ikke kan begynde at anlægge bede endnu. Men det klarer de fint. De har masser af plads. Så er spørgsmålet hvornår man må plante dem i bed, om det først skal være til næste efterår eller om de mon kan klare en flytning til foråret? Jeg må vist liiige læse lidt i havebøgerne 😉

Jeg købte også en rabarberplante, en tidlig sort vinrabarber. Uhh, jeg glæder mig allerede. Den sidste plante til samlingen var en Echinachea, i varianten “Tomato Soup”. Den er bare så fin, og jeg glæder mig til at se hvor stor den blir’ til næste år.

Om lidt kommer der en træfælder på besøg. Han skal give et tilbud på at fælde en masse trætoppe, der skærmer for sol og kvæler husmuren. Af med knoppen – når altså vi overtager huset.
I går var der fremvisning af lejligheden, så vi krydser fingre for at det er nogen der gerne vil købe.
Inden han kommer, kan jeg nå at opdatere lidt inde i shoppen.

Du ønskes en dejlig mandag.

You Might Also Like

7 Comments

  • Reply
    Simon
    mandag 24. september 2012 at 11:27

    Ingen billeder af grillen? hvor finder jeg kærestens blog?

    • Reply
      Therese
      mandag 24. september 2012 at 11:30

      Ha ha. Han har ingen blog, men hans Instagram er her. Måske han deler et billede snart 😉

  • Reply
    Ilse Lausten
    mandag 24. september 2012 at 18:11

    Hej dejligt at se din glæde over ny bolig og med havd der følger.
    Har søgt det lille fuglehus med nødder, hvor har du fundet det?
    Det ser sødt ud.
    Hilsen Ilse og god fornøjelse med indretning af jeres nye hjem

    • Reply
      Therese
      tirsdag 25. september 2012 at 08:53

      Hej Ilse. Tak for din hilsen.
      Fuglehuset er fra Vivara, som har en super god webshop – men pas på. Man kommer let til at købe alt for meget derinde 😉

      • Reply
        Ilse Lausten
        tirsdag 9. oktober 2012 at 00:17

        Hej Therese
        Tak for dit svar, har været inde på hjemmesiden, men fuglefoderhuset er midlertidig udsolgt. Jeg holser øje med det og håber. Hav en god dag. Ilse

  • Reply
    Dottie
    mandag 24. september 2012 at 21:18

    Ih hvor hyggeligt med have indretning! Jeg får helt dårlig samvittighed over at vi slet ikke har fået gjort noget særligt ved vores have, på trods af, at vi har boet her et år til d. 1. Oktober :/

    • Reply
      Therese
      tirsdag 25. september 2012 at 08:55

      Hvordan kan man da lade være med at lave noget i haven 😀 hi hi. Så må du afsted til plantecenteret. Det er nu man skal plante løg, roser, træer og stauder 🙂

    Leave a Reply