Og så blev det torsdag..

Tiden flyver, og ugen er næsten omme.

Jeg sidder og lægger nye varer ind i butikken, og mailer lidt frem og tilbage med diverse folk der er med til at sørge for at butikken snart kan åbne.
I morgen kommer der en mand og sætter tapet op, samt en elektriker til at sætte nye spots i loftet. Mandag har jeg en aftale med en skiltemaler, tirsdag med en sælger og onsdag også med en sælger. Der sker lidt.

Forhåbentlig kan jeg snart åbne. Havde håbet det blev før påske, men nu må vi se. PBS er ikke de hurtigste fisk i vandet, og man er i deres hule hånd. Selv om jeg allerede har en aftale med dem, via webshoppen, skal jeg have endnu en aftale til dankortterminalen. Bum.

Jeg er på 4. dag i en sukkerafvænning. Der er (stadig) nogle graviditetskilo (og nogle derudover) som jeg gerne vil ha’ af, og noget må gøres. Det er faktisk ikke så svært, som jeg havde frygtet. De første par dage, tænkte jeg meget over det men nu er det ikke slemt mere. Det er de par timer fra Spunken er hentet, til vi skal spise, der er værst. Jeg må derfor lave en skål grøntsagsstænger klar, så der er lidt at snacke på – så jeg ikke ender med at spise fuldkornsboller med smør, som ham. Hæ hæ.

20130307-151811.jpg

Jeg bagte de lækreste boller til ham i går, og jeg har da smagt en halv, men skal holde mig fra det.
Bollerne bagte jeg af 500 gram hvedemel, 200 gram grøntsagspulp fra juiceren, 30 blødt gram smør, et æg, lidt salt, en ært mel og vand (alt økologisk, naturligvis, ikk’). Dejen hævede en times tid, blev æltet igennem og formet, og fik igen lov til at hæve en time. Så ind i ovnen på 180 grader i 15 minutter. Nemt, og godt for den lille krop.

Snart vil jeg hente Spunken, og i aften skal vi en tur i Ikea. Når nu man ikke kan få hesteboller derude, så er jeg da spændt på hvad aftensmaden kommer til at bestå af.
Vi skal købe lamper til butikken og lidt diverse dims.

Rigtig god torsdag til dig 🙂

2 comments
  1. Ja, det er “frygteligt” som tiden suser afsted lige pt. men på den anden side er det også skønt 🙂 for så vare det ikke længe inden temperaturene stiger noget mere end nu. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere