Vi havde regnet med en våd dag, så planerne om at besøge en bondegård, blev lavet om. Heldigvis har det holdt nogenlunde tørt hele dagen, så vi har hverken haft brug for paraply eller gummistøvler.
Frokosten blev indtaget inde ved havnen. Jeg havde et ærinde, og skulle finde en hvid bh. Nemlig ret flot at pakke kufferten med hvide sommergevanter, og så kun ta’ sort og rødt undertøj med…
Spunken spiste en lækker fiskedelle, og var klar til at ta’ en middagslur. Så benyttede Kjærsten og jeg muligheden til at spise lidt frokost i de røde pakhuse, hvor jeg nød et stjerneskud med rejer og rogn. Mmm.
Vi fyldte bilen med frisk fisk, fik handlet og tog hjemad.
Jeg fik lov til at nuppe en lille eftermiddagslur, men Spunken var ikke interesseret i at deltage. Han ville hellere se flimmer, læse sine bøger og lege med tog. Fair nok, det er ikke kun forældrene der holder ferie.
Aftensmaden var friskpillede rejer, hele stegte rødspætter, nye kartofler, persillesovs og asparges. Spunken gad kun spise rejerne, og ville faktisk helst indtage dem liggende fra sit leje af puder. Kald ham bare Cæsar fra nu…
Traditionen tro, sluttede vi af med en tur ned til stranden. Det var næsten vindstille, så det var ren nydelse at gå rundet og samle sten. Jeg fandt en søstjerne, og det er faktisk første gang jeg holder sådan en i hånden. Ret imponerende lille skabning.
Spunken øver sig i at kaste, og ledte efter gode sten at kaste med. Han fik masser af hjælp fra far, men jeg er sikker på at han en dag er lige så god til at “slå smut” som farmand.
En is at slutte af på, og så hjem.
Nu sover lille Spunk, og vi har lidt rødvin i glasset mens der streames Tv2 Fri. Det er hååårdt at holde ferie 😉
6 Comments
Catarina
torsdag 20. juni 2013 at 07:05Ahhh, sikke mange og dejlige feriebilleder. De oser af total hygge og nydelse. 🙂
Og så er det da helt og aldeles planglagt med den der BH, det er jo sådan vi kvinder kan får nyt tøj som husejer. 😆
Therese
torsdag 20. juni 2013 at 22:49Det er SÅ dumt, Catarina. Især når man finder ud af at den model man har købt, lidt gir’ torpedo-bryster, og man derfor ikke gider bruge den under stramtsiddende toppe….
Tanja
torsdag 20. juni 2013 at 09:10I virker simpelthen til at være så gode til at nyde livet! Det er så hyggeligt at følge med i:)
Therese
torsdag 20. juni 2013 at 22:49Vi nyder hvert et minut, Tanja 🙂
Trine
torsdag 20. juni 2013 at 21:14Gråvejr eller ej. Det er ferie stemning så det batter….
Tilslutter mig i øvrigt Catarinas kommentar om BH’en: så indrøm du det bare Therese 😉
Fortsat god ferie…
Therese
torsdag 20. juni 2013 at 22:50Ha ha, gid det var så vel, Trine….men jeg vil “glemme” noget andet næste gang… ha ha