På bondegårdstur og tapasrestaurant - CopenhagenDaily
15 In familien/ skagen

På bondegårdstur og tapasrestaurant

Dagen startede med mere gråvejr, og vi krydsede fingre for at dagens besøg på bondegård kunne gennemføres. Vi spiste morgenmad, ventede på at klokken blev 10 og så lidt tv. Spunken var utålmodig og kom ofte hen til os med “dooo” (sko) og bilnøgler. Endelig kunne vi køre.

spis-en-pind broedrer

“Farm Fun” var en hyggelig familiepark, med masser af dyr, traktorer og legepladser. Jeg var forelsket i æslerne, og Spunken var forelsket i “Mooncars”. Han oksede rundt med de biler, og farmand fik ikke et ledigt øjeblik, for han skulle naturligvis køre Spunken rundt på plænen. De fik sig en mande-traktortur, mens undertegnede sad og fik sol på næsen. Solen var nemlig fremme i Ålbæk, i modsætning til Skagen.

hvor-soed-ma-man-vaere foto 3

Stedet kan varmt anbefales, dog bør folk ta’ madpakke med hjemmefra da udvalget af mad er hvad man kan få i en grillbar. Dog var fritterne ok 😉 Vi havde smurt en dejlig madpakke med varmrøget laks und alles, men den var slet ikke stor nok, så vi måtte supplere med lidt fritter og en burger til fatter.
Der er virkelig mange dyr, og mange af dem kan man klappe og gå ind til. “Æslerne må man gerne ride på”, stod der på skiltet, men jeg ville lade de stakkels dyr slippe for at undertegnede hoppede op på dem. Spunken var ligeglad, han kørte Mooncars med far…

elsker-aesler traktorfyr

Efter Spunkens middagslur, kørte vi lidt mere biler og klappede lidt flere geder, inden turen gik hjem. Han fik også lige en tur på en “voldsom Volvo”, og tudede som pisket da vi skulle ha’ ham fra traktor til stationcar.

Jeg fik lov til at ta’ en times eftermiddagslur – aaaaaahhhh, hvor er det bare dejligt. Da jeg stod op, lavede jeg lidt kaffe til os. Jeg har købt en pose Skagenkaffe, og den smager faktisk ganske ok. Måske man skal købe en pose mere med hjem.

klar-til-restaurant kom-med-maden

Til aften, gik vi over på den anden side af vejen. Det gamle “Sømærket” er blevet til en tapasbar, og der fik vi en ganske habil menu serveret. Spunken havde fået sin fine skjorte på, og vi andre havde også nettet os lidt. Man går hurtigt i feriemode og glemmer lidt at sætte morgenhåret…ha ha.

Vi drak øl til maden, en øl som er lavet i samarbejde med “El Bulli”, hvis det siger dig noget. Hvis ikke, så er det noget med en michelin resturant.
Spunken spiste sig mæt i oliven, kødboller i tomat og “patatas bravas”.

der-var-den-bla-himmel

Solen var i øvrigt kommet frem, så det var med blå himmel resten af aftenen blev nydt. Billedet ovenover, er taget ved 18.30 tiden. Jeg elsker de lyse sommeraftener.

smukke-skagen blogger-pa-altanen

Nu sover den lille, Kjærsten taler arbejds-telefon og jeg sidder på altanen og ser solen gå ned. Det er smukt ! Jeg kan sidde og følge med i at alle beboerne i Gammel Skagen, går ned mod stranden. Jeg kunne også sagtens tænke mig en tur derned, men mon ikke vi også får muligheden igen i morgen? 🙂

You Might Also Like

15 Comments

  • Reply
    Vevika
    torsdag 20. juni 2013 at 23:07

    Hvor ser det bare skønt ud Therese. Nyd den sidste dag i morgen.

    • Reply
      Therese
      fredag 21. juni 2013 at 21:54

      Den er blevet nydt, og jeg er en lille smule ærgerlig over det er den sidste 🙂

  • Reply
    Mårmoar
    fredag 21. juni 2013 at 00:17

    Igen nogle dejlige feriefotos, det ser så hyggeligt ud<3

    • Reply
      Therese
      fredag 21. juni 2013 at 21:55

      Tak, mor. Så hyggeligt, og næste år må du altså ta’ med herop ! 🙂

  • Reply
    Liselotte
    fredag 21. juni 2013 at 08:37

    Mmmm… I har hygget jer 🙂

    • Reply
      Therese
      fredag 21. juni 2013 at 21:55

      Det kan du lige bande på, Liselotte 😉

  • Reply
    Trine
    fredag 21. juni 2013 at 13:28

    Åhhh hvor ser det da bare hyggeligt ud…

    Håber I rigtig nyder ferien…

    • Reply
      Therese
      fredag 21. juni 2013 at 21:56

      Du kan tro vi nyder det, Trine 🙂 Her er så skønt.

  • Reply
    Sussi
    fredag 21. juni 2013 at 14:01

    Sikke I nyder livet, Therese, og jeg bliver helt længselsfuld efter FERIE med min dejlige mand! Han går på 10 ugers barsel om halvanden uge, og det bliver SÅÅÅÅÅ dejligt med 10 ugers familiesamvær 🙂
    Og så er det bare det dejligste mor-dreng foto! 🙂

    • Reply
      Therese
      fredag 21. juni 2013 at 21:56

      Åh hvor blir det skønt, Sussi. Jeg kan godt forstå at du glæder dig til 10 uger med skønt familiesamvær. Hvornår slutter din barsel?

  • Reply
    Catarina
    fredag 21. juni 2013 at 20:38

    Nøjj hvor ser det hele hyggeligt ud og sikke en skøn måde at holde ferie med Spunken på. Han I have en fortsat go én af slagsen. ::)

    • Reply
      Therese
      fredag 21. juni 2013 at 21:57

      Her er så skønt, Catarina. Man kan vist blive helt afhængig af lyset og naturen heroppe 🙂

  • Reply
    Annette
    fredag 21. juni 2013 at 22:01

    Hvor lyder det bare som en skøn dag! <3

    • Reply
      Therese
      fredag 21. juni 2013 at 22:03

      Så skønt, Annette. Den dér playdate skal vi snart føre ud i livet. Skal lige ha overstået noget fødselsdagsfejring for junior, og så siger jeg til.

  • Reply
    conny
    lørdag 22. juni 2013 at 11:10

    Det har været dejlige billeder fra Skagen og omegn.
    Måske er der en lille landmand inde i Spunken.

  • Leave a Reply