Anden, landede i morges. Kjærsten fandt en stor, lækker, fritgående fersk-and oppe hos slagteren. Den ligger nu i køleskabet, og venter på at den i morgen skal fyldes med lige dele sveske/æble og fars/valnødder.
Vi raidede Rødovre Centrum for tulipaner, vaniljestænger og hvad vi ellers manglede. Det eneste vi ikke fik fat i, var hel kanel. Men så blev rødkålen kogt med stjerneanis, allehånde, laurbær og enebær. Det er nok ikke så ringe enda.
Den obligatoriske appelsinsirup er blevet lavet, så nu har vi også den på plads. Varm kirsebærsovs til Kjærsten og appelsinsirup til min mor og jeg. Spunken må selv vælge hvad han vil ha – nok begge dele.
Risengrøden er nu blevet spist, og vi har været ude at sætte mad til julemanden. Spunken har ringet til julemanden (fra en fjernbetjening) for at sige at maden står klar.
Snart skal vi synke ned i sofaen med en kop kaffe og et glas portvin, og se en film tænker jeg. Kjæresten har sat fed lyd op til tv’et, så mon ikke vi burde se om der er en actionfilm 😉
Så en dejlig dag er snart til ende, og så taler vi ikke højt om at kjærsten kortsluttede noget el i køkkenet da han borede, så vi nu kun har to kogeplader der virker og en opvaskemaskine der heldigvis kunne reddes med en forlængerledning 😉
Rigtig glædelig jul til dig.
8 Comments
Lene
tirsdag 24. december 2013 at 09:00Kære Therese. Glædelig jul til dig og din familie 🙂
Therese
onsdag 1. januar 2014 at 21:32Tusind tak, og i lige måde Lene 🙂
anette
tirsdag 24. december 2013 at 10:58Også en glædelig jul til jer 🙂
Therese
onsdag 1. januar 2014 at 21:32Tak Anette 🙂
Catarina
onsdag 25. december 2013 at 13:58Hvor dejligt at I nåede i mål og kunne nyde aftenen sammen. 🙂
det er så skønt så længe børnene tror på julemanden – vild hyggeligt. Det savner jeg lidt nu alle vores er så store. 🙂
Therese
onsdag 1. januar 2014 at 21:35Næste år tror jeg julemanden kommer forbi her, juleaften, Catarina. Så må Oscar nok ud og holde hans rensdyr, mens der blir delt gaver ud 😉
conny
lørdag 28. december 2013 at 15:45Forsinket, men velment, glædelig jul til dig og din lille familie.
Therese
onsdag 1. januar 2014 at 21:35Forsinket tak, søde Conny 🙂