Bådkiggeri og hygge hos mormor

20140529-223354-81234551.jpg
Vi kom hjem til mormor i formiddags. En hurtig kop kaffe blev det til, og så satte vi os i bilen og tog afsted for at handle.
En hurtig beslutning tog vi, og kørte til Karrebæksminde. Vi ville spise lidt frokost ved havnen, så Spunken kunne kigge på både.

Top hyggeligt var det, og vi bestilte dejlig mad. Skuffelsen var dog stor da rejerne var dårlige, og endnu større blev den da en sur betjening gav os et par underbagte bacontærter i bytte.
Men det stoppede os ikke fra at ha det hyggeligt – og Spunkens fritter og fiskedeller, smagte helt fint.

Da vi kom hjem igen, brugte vi et par gode timer med haveleg og motorsavsmassakre. Spunken har nemlig fået en motorsav i afskedsgave fra en kammerat i dagplejen.

Nu trækkes der torsk i land under dynen, og i morgen skal vi ud og købe grønne sandaler. Spunken glæder sig, og han har selv bestemt farven 🙂

2 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om