Det her børnehave, klarer Spunken super fint. Vi har været der mandag og tirsdag, hvor jeg begge dage har været der sammen med ham i ca tre timer. I går spiste han frokost, og helt uden brok kørte han falafler, salat, kartofler og en masse andet ned. Et stort glas vand til, for det kræver væske og energi at lege så meget.
De voksne virker rigtig flinke, men jeg kan mærke at både Spunken og jeg skal vænne os til at der ikke er så meget nus, kram og opmærksomhed, som vi er vandt til. Det er jo klart, når der er så mange børn om så få voksne.
Spunken har vist allerede set alt legetøjet, for alt skal undersøges. Han er i skarp træning til en af cyklerne, som både er tung og svær at hjule rundt, men han gir ikke op.
Han kan huske et par navne på de andre børn, men er indtil videre ikke så interesseret i at lege med andre. Han virker dog ikke skræmt af dem, blot så opslugt af sin egen leg, til at han har lyst til at inddrage andre.
Der har selvfølgelig været et par nedsmeltninger. Bla. blir der spillet en sang til samling, som går lige i hjertet på ham. Så græder han som pisket, fordi sangen åbenbart gør ham trist. Lille følsomme skat.
Nu sidder jeg på den nærliggende cafe. Jeg gik fra en glad dreng der sad og tegnede sammen med de andre, og vi har aftalt at jeg kommer tilbage ved middagstid når han skal spise frokost.
Så er det bare om at krydse fingre for at alt går som det skal, og at han ikke blir trist før tid.
