2 In featured/ haven/ mig

På sidste vers

astrid-lindgren

Haven er så småt ved at afblomstre. Roserne forsøger sig med en 3. blomstring, og nogle af dem ser også ud til fint at nå det. Astrid Lindgren (øverste foto), har især været god i år, og med tanke på at mit rosenbed blev anlagt i foråret, så har det virkelig været en succes. Mange af de rosa har været meget blomstringsvillige, og de hvide er også kommet godt efter. Dog har de hvide ikke været så glade for regnen, og det har resulteret i blomster med sorte og gule pletter, pga. regnen. Men så er jeg den viden rigere.

Jeg gad godt have overskud til at anlægge et rosenbed mere, inden vinteren kommer. Efteråret er en fin tid for den slags, og jeg ved præcis hvilke roser jeg vil ha. Men det er et større projekt af flytning af højbede, gravning i jorden, en tur på planteskolen og et dybt greb i “muldvarpen”.

Helt realistisk er det nok ikke at nå det, for i morgen går jeg ind i 33. graviditetsuge så jeg er ikke så mobil til at grave og bøje mig mere – medmindre jeg har en drikkedunk med Samarin, så jeg hele tiden kan holde halsbranden væk. Samtidig er nervøsiteten for bilkørsel vendt lidt tilbage – Ø V – så min plan om at jeg skulle køre en masse bil, og udfordre mig selv med lange køreture (måske enda til planteskolen), ser ud til at være gået ret meget i stå.
Det nytter ikke at ærgre mig for meget over det, og mon ikke modet vender tilbage igen. Det håber jeg.

Men haven har været skøn i år. Vi har nydt de mange roser, og alt det grønne der er skudt op hist og her. Nu kan vi snart nyde dejlige “Ingrid Marie” og “Cox Orange” æbler, både som sprøde rå æbler og kogt til dejlig mos eller bagt ind i æblekager.
Max nyder at løbe rundt på græsplænen, som er ualmindeligt grøn efter både godt med gødning, en masse sol og store portioner regn i August.

blue-moon

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Abildjyden
    onsdag 3. september 2014 at 09:54

    Vidunderlige billeder her hvor vi skriver sept. kontrasten fra knop til nu falder jeg 🙂

    Alt skete ikke på en dag, denne tanke må du godt tænke, du er mere mobil i det tidlige forår, og som du kan se, så har et forårs anlagt rosenbed kunnet levere de smukkeste roser.

    Det smukkeste/dejligste syn er når kærligshedsynglet løber rundt på den grønne plæne, og det med den dejlige sol vi kan nyde godt af her i disse dage <3

    • Reply
      Therese
      torsdag 4. september 2014 at 13:54

      Ja, det ender nok med at roserne kommer i jorden til foråret. Det er svært at være så utålmodig, og gerne vil nå det hele INDEN lillebror kommer 😉

    Leave a Reply