5 In krea/ spunken

De gladeste pipper i forstaden

IMG_5520

IMG_5523

I går, tog jeg bilen og kørte til Rødovre Centrum. Ikke verdens mest inspirerende sted, men det er tæt på og der er alle de store butikker og kæder samlet. Målet var et hyggeligt eftermiddagsprojekt med Spunken, og efter et besøg i Panduro, havde jeg projektet klar.

Jeg forsøger at lokke en masse fugle til haven, for jo flere fugle, jo færre dumme insekter i mit æbletræ til næste år. Så nu har Spunken og jeg både lavet fuglekugler, og i går malede vi et fuglehus som skal hænges op et godt sted i dag når han kommer hjem fra børnehaven.

Det kan virkelig anbefales at lave den slags projekter med sit barn. De laver selvfølgelig en masse af den slags i institutionen, og det kan føles som stresset i hverdagen, at sætte en halv til en hel time af med fri maleklippeklistre-leg ved spisebordet, men jeg tror på at det er godt givet ud. Det behøver ikke kun at foregå i weekenden.

IMG_5524

IMG_5525

Spunken fik eftermiddagssnacks og varm kakao, og så gik vi ellers i gang. Som ventet, blev det mig der malede det meste, men så pyntede Spunken husets tag med fine farver og så talte vi lidt om fuglene som nu har et hus i flotte farver. Så talte vi om de forskellige farver, og jeg viste ham hvordan man ved at blande to farver kan få en helt ny farve. Det er næsten magi 😀

Det næste vi skal lave, Spunken og jeg, er en krans til døren. Det ender nok med at det er mig der laver kransen, og så kan Spunken klistre lidt efterårsblade på nogle stykker papir. På min luftetur med Max i går, fik jeg samlet lidt flere kastanjer, så dem skal vi også bruge til noget inden de tørrer helt ind 🙂

IMG_5478

Her er opskriften på fuglekuglerne:

En pakke palmin
Rester fra halvtomme havregrynsposer, nødder, rosiner osv.
En pose fuglefrø fra Netto el.
En masse plastikkrus
Tændstikker (knæk svovlen af)
Garn

Smelt palminen i en gryde. Hæld den i en skål, og bland frø, nødder osv. ned i til det er en tyk grød. Gem en lille sjat palmin til at fylde efter med. Knæk svovl af tændstikkerne, og bind et stykke garn omkring. Læg dem ned i bunden af plastikkrusene, med snoren hængende over kanten.
Få dit barn til at skovle frøblandingen op i plastikkrus (mærk efter at palminen ikke er for varm så barn brænder sig eller kopper smelter).

Ind i køleskabet med dem, og dagen efter kan du dyppe kruset i varmt vand så de løsner sig, og hænge kuglerne udenfor i træerne. Billigere og meget mere langtidsholdbart end de dumme grønne fuglebolde. Det er et hit at bruge resterne fra køkkenskuffen, så man slipper for harske valnødder eller melmøl i havregrynene.

 

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Bente
    onsdag 1. oktober 2014 at 10:42

    Super god ide – men pas godt på Max ikke snupper en fuglekugle,,hunde kan få akut bugspytkirtelbetændelse (tror jeg det er) og det er ret farligt 😉

    • Reply
      Therese
      onsdag 1. oktober 2014 at 11:25

      Jeg tror næppe han orker at gnave i palmin og korn. Hvilke korn skulle være giftige for hunde?

  • Reply
    Susanne
    onsdag 1. oktober 2014 at 12:08

    Hvis du vil fodre og tiltrække mange og forskellige fugle til haven, kan jeg anbefale at købe foderblandinger hos Vivara.dk
    Vi har fået mange forskellige fugle igennem de 3 år jeg har handlet der.

    • Reply
      Therese
      onsdag 1. oktober 2014 at 12:15

      Jeg har også et par blandinger fra dem til foderbrættet , men supplerer med hjemmelavet fordi vivara er temmelig dyre 🙂

  • Reply
    Bente
    onsdag 1. oktober 2014 at 13:10

    Det er palminen, ikke korn, der er giftige. Hver vinter er der tilfælde med den slags, men kun heldigt hvis han er kræsen. Min æder alt med fedt, om det er stearinlys eller håndcreme 🙂

  • Leave a Reply