2 In mig

Her er (næsten) så stille nu

IMG_7631

Mårmoar er taget hjem til det røde hus, og Spunken og Kjærsten er taget til Jylland. Jeg sidder og vugger liften med min højre fod, og nede i liften ligger en gasblå Gajol der N Æ G T E R at sove, selv om han er så træt så træt. Max ligger demonstrativt ved siden af og snorker højt.

Tre dage alene hjemme er fløjtet i gang, og jeg tænker at dagene skal gå med lange gåture med Max og barnevogn, en lille shoppetur (måske der er iPhone covers på tilbud et sted) og tv-kiggeri. Der er en måneds gratis prøvetid inde hos Viaplay, og efter at ha’ trawlet Netflix igennem efter noget spændende, tror jeg at jeg hopper over på Viaplay i en måned.

Det har været nogle skønne juledage. Det er utroligt så stærkt julen går. Den som man glæder sig til, mens man tæller ned på kalenderlys og julekalendere. Pludselig er det hele slut, og vi kan begynde at se frem til nytår. Lidt trist er det også, så jeg lader træet og pynten være lidt endnu.

Nu vil jeg ta’ hul på alenetiden, med en kop kaffe og et stykke juleslik eller to. Gajolen kommer nok op i armen igen, for sove det gider han da godtnok ikke.

Rigtig hyggelig 2. juledag til dig.

IMG_7624

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Celena
    fredag 26. december 2014 at 18:35

    Merry Christmas to you and your beautiful family!

  • Reply
    Abildjyden
    fredag 26. december 2014 at 23:52

    Vidunderlige billeder. Tusind tak de giver glæde og varme.

    Ønsker dig nogle dejlige dage alene med gajolen.

  • Leave a Reply