Når man fylder 5 år

IMG_2668

Spunken blev 5 år i lørdags. Store, dejlige dreng.

Han havde glædet sig nærmest inden vi tog til Skagen, og da der kun var 10 dage tilbage blev der hver morgen talt om det. “Skal vi snart op at sove så jeg kan vågne og komme i børnehave og hjem igen og i seng og så er der kun 2 dage til min fødseldag!!!” sagde han.

På dagen, listede vi op med flag. Han lå så fint og sov, men vi vækkede ham med sang. Han gad ikke ud af sengen lige med det samme, for jeg tror egentlig godt han kunne ha’ sovet en halv time mere 😉

IMG_2675

Jeg havde dækket op og lavet mad. Efter Spunkens eget ønske, stod den på croissanter, æg og pølser.
Det bugnede med gaver, så han blev temmelig lykkelig da han så alle garverne.
Først åbnede han den ene, så den anden og sådan fortsatte det en rum tid. Gajolen var ligeglad, for han spiste smørstegte pølser med ketchup. Min mor havde ellers været så betænksom at købe en pakke til ham også, men der gik lang tid før han fik behov for at åbne den 🙂

Vi havde inviteret gæster til klokken 13, så der var god tid til at gøre klar. Vi lånte et ekstra bord af naboen, og vi hjalp hinanden med at kigge efter ungerne og rydde op.
Jeg havde købt en kagemand hos den lokale bager, og også bagt bunde til to lagkager. Der var kage nok, sammen med 36 af Liselottes gode kardemommeboller.

IMG_2686 IMG_2682

Gæsterne kom, og for hver gang det ringede på døren, styrtede Spunken hen og åbnede. Vi havde inviteret et godt mix af familie og legekammerater, så der var hurtigt gang i den oppe på drengeværelset. Ungerne hyggede sig så meget, at vi faktisk ikke lagde mærke til de var her. Af og til kom der en dreng eller to rendende efter en tår at drikke eller en bolle, og så var de afsted igen for at lege med racerbaner og lego.
Gajolen stavrede også rundt og hyggede en masse.

De sidste gæster gik ved 18 tiden, og så var vi bare os tilbage – og mårmoar selvfølgelig 🙂 Resten af dagen gik med hygge og kebab til aftensmad oppe fra den lokale.

IMG_2724

En 5 år gammel Spunk, gik kom i seng og sov på et øjeblik.

Tænk at han er blevet 5 år !

3 comments
  1. Det med ventetid er en vanskelig nød at knække. Flere børnefamilier har lavet en kalender lidt lig den soldater har mht. hjemsendelse. Eller studenter har gennem foråret til huen forhåbentlig plantet på hovedet. Centimetermål hvor der klippes af, en kalender hvor der krydses. Det er jo kun fantasien der er den begrænsende faktor.
    Dejlig dag, og ja, fik jeg ikke gratuleret på fb og ig, hvis ikke så et forsinket tillykke til og med ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om