4 In featured/ spunken

På Pokemonjagt

Forleden skrev jeg om min alenedag med Gajolen. Et par dage efter, blev det Spunkens tur til at få en fridag fra børnehaven, og tage med mig ind til byen på Pokemonjagt.

ned-med-systemet

Første stop var Christiansborg – eller dvs. “Det Kongelige Biblioteks Have”, hvor der skulle være virkelig mange Pokemons. Til mit held, stod der en kaffevogn lige ved indgangen, så mens Spunken gik ind i haven med min telefon i hånden, gik jeg ind med en dobbelt cortado og en croissant.

Der var ingen skuffelse at spore i Spunkens øjne. Den ene Pokemon efter den anden blev fanget, hver gang med et “yes jeg fik den!”. Jeg sad på en bænk og glædede mig over den glade dreng der gik rundt i haven. Det kunne ikke undgås at falde i snak med andre Pokemon-nørder. Alt fra studerende til fuldvoksne mænd der holdt frokostpause, sad i haven med telefonerne fremme. En ældre svensk herre, havde taget turen fra Malmø for at fange Pokemons på et af de bedste “spots” i Kbh. Sjovt.

hurra-en-pokemon flotte-fyr

Spunken begyndte at blive sulten, og jeg lokkede med en tur i Tivoli. Jeg har jo årskort, så hvis han indvilgede i at vi i k k e skulle prøve nogle forlystelser. Det var fint med ham, men han ville meget gerne bestille flæskesteg til frokost (..?!.) så sådan blev det. Vi røg ned i Grøften, hvor de meget gerne ville lave en gang flæskesteg til ham, selv om det ikke stod på børnemenuen.
Han spiste rødkål og gnaskede flæskesvær, mens historierne om de seje Pokemons han havde fanget sprøjtede ud af ham.
Jeg nappede et par stykker smørrebrød – det er de virkelig gode til nede i Grøften.

flaeskesteg

Resten af dagen i Tivoli, blev brugt på at gå rundt og fange flere Pokemons. En tur på legepladsen blev det også til, men til sidst fristede de mange forlystelser så meget at vi vendte snuden hjemad for at humøret ikke blev for dårligt. Nu er der snart Halloween i Tivoli, og SÅ skal vi derind og prøve en masse forlystelser.

Jeg ELSKER alenedage med mine drenge.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    conny
    tirsdag 11. oktober 2016 at 23:00

    Han kender god mad, din søn 🙂
    Hold nu op, hvor bliver han bare stor. Hedder det virkelig skole næste år!

    • Reply
      Therese
      torsdag 20. oktober 2016 at 09:25

      Det er slet ikke til at tro, Conny. Tiden går alt for stærkt 🙂

  • Reply
    Abildjyden
    onsdag 12. oktober 2016 at 08:33

    Endnu en vidunderlig alene dag med en af drengene.
    Langt fra Staden helt her ovre i det VestNordVest Jyske kører der en historie om hvor mange penge der bruges på at servicere de mange Pokemon jægere i Det kongelige biblioteks have, så det gør mig glad du kunne få en kop kaffe 🙂
    Hvilken voksen menu Spunken der har fået, og ikke mindst dejlige lækkerier der er på din tallerken.

    • Reply
      Therese
      torsdag 20. oktober 2016 at 09:26

      Jeg tror kaffemanden har en ganske udmærket omsætning, der ved Det kongelige biblioteks have 😉

    Leave a Reply