1 In bolig/ featured

Anonyme plantesamlere

På Instagram, kan man finde et hashtag der hedder “#anonymeplantesamlere“. Den klub kunne jeg vist godt blive medlem af…dog er jeg ikke helt så anonym mere 😉

Jeg elsker grønne planter, blomstrende planter, retroplanter og orkidéer. Nu hvor havesæsonen er ved at være ovre, kribler det i fingrene efter at indrette med grønne planter.

Både min mor og min mormor har altid holdt af grønne planter. I Norge hvor min mormor bor, er alle vindueskarme fulde af grønne planter. Da jeg fortalte hende om nogle af mine nye indkøb, måtte jeg love hende at sende nogle stiklinger op. Det gør jeg gerne.

Retroplanter

Min faster gjorde mig opmærksom på siden “Retroplanter”, efter jeg i Norge havde sukket over min farmors “Streptocarpus” mere end tre gange. Det endte med at jeg købte en stiklingepakke derfra, og nu er ved at gro mine egne. Derudover også mange andre fine planter, som står rundt omkring. Drengene har også fået planter inde på deres værelser (ja, nu har de begge et værelse – mere om det en anden dag). Det er godt for indeklimaet og godt for øjnene.

Jeg har allerede lagt en plan for næste køb. Det bli’r dog først til foråret, hvor jeg vil investere i en stiklingepakke udelukkende med pelargonier. De pynter sommeren igennem, både ude og inde.

Planten på billedet hedder en “Homalomena Wallisii”. Du kan få din blomsterhandler til at bestille den hjem fra grønttorvet, hvis du selv vil ha’ fingrene i en. Hvis man er rigtig heldig, kan de få fine blomster. Jeg fandt den oppe ved en af Brønshøjs fineste butikker. Hun køber mange fine planter hjem, keramik, tøj og andet flot.
Jeg har faktisk skrevet til hende og spurgt om hun ikke har brug for en til at stå i butikken nogle timer af og til – ved nærmere eftertanke kunne det godt gå hen at blive lidt farligt for min pengepung 😉

 

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Karin
    torsdag 14. september 2017 at 07:53

    Det er så skønt med planter indendørs, især nu hvor efterårssæsonen er skudt i gang. Jeg holder mig også til det grønne planter, og gerne en weekendbuket, dog ikke en vild og overdådig buket, mere en lille glad budbringer, af det supermarkedet kan byde på.
    Ups, du fik mig lige til at tænke på mine krukker udenfor skal have nyt liv, har ikke fået skiftet sommeren ud, og fået lyng og andet efterår i krukkerne.

  • Leave a Reply