Oh my… julemarked, juledims, juleafslutning…

Det er torsdag. Allerede.

Jeg har mistet to dage til sygdom, og nu har jeg lavet en lang liste af vigtige datoer den næste tid.

  • Julemarked på kontoret
  • Juledims på fritten
  • Lucia i børnehaven
  • Julekoncert med Scwantzen
  • Koncert med børnekoret
  • Tur i teateret
  • Weekend hos mormor


… listen fortsætter

Kødbyens hyggeligste julemarked

Først kommer julemarkedet. Kødbyens hyggeligste julemarked, her på kontoret hvor jeg sidder sammen med 7 andre.
Det fine ved dette julemarked, er at du kan komme med. Det er gratis, og FULD af fine sager. Selv laver jeg soyalys og bivoks wraps. Jeg kan jo ikke helt stå og sælge konsulenttimer på et julemarked 😉 Heldigvis elsker jeg at kreadimse og jeg har længe haft lyst til at forsøge at lave bivoks wraps i en lækker og anvendelig kvalitet.

Udover mig, er der fire skønne grafikere der alle sælger virkelig mange fine ting. Søde Ditte, står i baren og serverer varme drikke og lidt sødt til ganen. Hun sælger også sine lækre kogebøger og skønne krydderier.

Derudover kommer der også til at være flere bæredygtige sager og smuk keramik.

Du kan læse mere om eventet her, og også se dage og tidspunkter. KOM! 🙂

Andre julemarkeder må vente i år

Jeg ved ikke om jeg ellers når at besøge nogle julemarkeder i år. Måske et spontant besøg, og ellers håber jeg på at nå en tur forbi Tivolis julemarked. “Problemet” er at Tivoli efterhånden er en bekostelig affære når man har børn med, for jeg kan ikke helt sige at der ikke er nogle tur i karruseller. Den gik da de var yngre, og fint kunne spises af med en tur på Rasmus Klump legepladsen 😉 Men nu er det om muligt det tammeste jeg kan byde dem. Ha ha.

Camilla Plum plejer også at være et besøg værd. Måske det kan lade sig gøre i år, men der er et stykke vej så lad os se.

Skal du besøge et (eller flere) julemarkeder i år?

2 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Dagen før …

Så er træet pyntet, grøden står og simrer, ænderne i gadekæret er blevet fodret, julesangene er blevet skrålet,…
Læs mere

Før-juleri

Kransen hænger på døren, kalenderlys og adventskrans er klar. Nu må julen godt komme an. Man må sige…
Læs mere
default_featured_image.jpg

Mandag

Det har været en travl weekend. Fredag smuttede jeg ned til mor. Vi skulle gøre klar til julemarkedet.…
Læs mere