Torsdag – snart pinseferie

Torsdag aften – snart er det pinseferie. Drengene er puttet. Det tog knap ti minutter, så sov de tungt – før klokken var blevet otte. De har dejlige, aktive dage. Den store har været til spejder i dag, og den yngste giver den fuld smadder på fritidshjemmet. På hver deres måde, er de brugte – og klar til at gå helt i koma under dynerne.
Jeg ved jeg er priviligeret når det gælder søvn og børn. Mange forældre knokler, og klokken bliver både ti og elleve, før ungerne sover. Så jeg sender en stille tak ud til noget univers, over at drengene sover det de skal, uden større bøvl.

Jeg ser Eurovision semifinale, og når det er slut om lidt, skal jeg i seng. Vækkeuret ringer klokken 6, men alligevel har jeg svært ved at komme i seng på den rigtige side af midnat.

Pinseferie lige straks

Når drengene er hentet i morgen, skal vi hjem og smække os ned i sofaen og glo Harry Potter. Vi er nået til film nummer fem. Guf, film, sofahygge. Det gider jeg godt. Det glæder mig at de begge gider Harry Potter universet. Snart tænker jeg at Spunken skal gå i gang med at læse bøgerne. Han læser godt – når lysten er til det. I takt med at lillebror også får styr på læsningen, kommer mit lille ønske om at lave nogle timers stillelæsning sammen i løbet af ugen, til at blive mere realistisk.

De spurgte i dag, hvad pinsen egentlig var. “Hvad gjorde Jesus i pinsen, og hvorfor?? Fejrer muslimer pinse, hvad med jøder, hvorfor??”….. nu har jeg læst op på det, så jeg kan svare lidt mere end “Mmmm, eller…jo….ja, det gør de nok…eller…” i morgen.

Lørdag kører vi ned til min mor, hvor drengene skal være på pinseferie et par dage. “Du kører hjem med det samme, ikk’ mor!!”, sagde Gajolen. Jeg får vist til nød lov til at spise frokost sammen med dem. Min mor har fundet kroket spil og en masse andet hyggeligt frem, så de får en fest af en weekend de to drenge. Skønt!
Mandag henter jeg dem igen, og så spiser vi aftensmad sammen alle fire, før turen går hjem til Vanløse.

Jeg skal hygge lidt med gode veninder lørdag, og søndag skal jeg møde en del af kærestens familie. Er sgu lidt nervøs for den del af pinsens planer, men tænker at det nok skal gå fint. Som temmelig introvert, er tanken om det første møde, temmelig angstprovokerende. Jeg får dog at vide jeg ikke har noget at frygte, så den holder jeg fast i 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om