Mandagsmood #11

1 delinger
1
0
0

Hvor skal man starte, og hvor skal man slutte.

Endnu en gang er der gået en evighed, siden jeg satte mig bag tasterne. Sådan er det åbenbart bare med det.

Siden sidst;

  • Er matriklens yngste beboer fyldt 7 år – og jeg. har nu en 7 årig og en 10 årig. VILDT!
  • Har jeg købt en bil (henter den i morgen)
  • Har jeg savnet mine gamle nabodamer så meget, at jeg næsten ikke kan vente til årets julefrokost
  • Har jeg fået i omegnen af 6-10 timers ekstra arbejde om ugen
  • Er næsten alle bladene faldet af træerne
  • Har jeg været på bogmesse
  • Har jeg været på vægten og konstateret at jeg er isoleret nok til vinteren
  • Har jeg været på en håndfuld virkelig rare restauranter (ovenstående kunne hænge sammen med dette…)
  • Er jeg begyndt at læse bøger igen

Det er jo ikke så lidt enda, og jeg aner ikke hvor jeg skal starte.

Bogmessen 2021

Jeg tog på bogmesse. Hurra. Forlaget Lindhardt & Ringhof havde inviteret til morgenkaffe, så det var en glimrende anledning til at komme afsted. Til morgenkaffen var der snak med Knud Romer og Thomas Korsgaard. Efter det, kunne jeg ikke lade være med at købe Knud Romers seneste bog; “Pigen i violinen”. Den ser jeg virkelig frem til at læse.

Da jeg gik rundt derinde, faldt jeg over et interview med Laura Ringo, om hendes seneste bog “Grundtvig er død”. Den røg også i tasken bagefter, for bogen handler om livet på en højskole – og jeg elskede at være på højskole. Her 158 sider inde i bogen, kan jeg kun anbefale den.

Flere bøger røg i tasken, så nu har jeg i hvertfald læsestof året ud – måske mere. Det er virkelig dejligt at finde læselysten igen.

Flødekantareller, kraftige vine, restaurant Mêlée og isolering nok

Når bjørne går i hi, har de inden ædt sig et ordentligt fedtlag til, for at overleve den lange dvale. Så er der noget at tære af.

Forleden prøvede jeg kjolen som jeg skal have på til årets julefrokost med nabokonerne. Den sad ikke skidegodt. Måske fordi fedtlaget på maveregionen, er en brunbjørn værdig.

Når jeg tænker på de sidste par måneders restaurantbesøg, så kan det måske have noget med det at gøre. Det er ikke restauranternes skyld, men undertegnede – der ikke kan lade være med at bestille flødekantareller, oste, retter med snaskede sovse og den slags. Heldigvis skal kjolen først på om en måned, så jeg har lidt tid til lige at stramme maveskindet og træne lidt ekstra 😉

En enkelt af restauranterne skal altså nævnes. Bo og jeg var på “Restaurant Mêlée”, som er en lille hyggelig bistro der nærmest ikke kan blive mere fransk medmindre man smutter til Frankrig. Der var så dejlig stemning. Stamgæster, yngre og ældre mennesker. God stemning og ikke mindst virkelig dejlig mad. Det var dér jeg fik de cremede kantareller og jeg drømmer stadig om dem. De havde også en torskeret, der stadig er på deres menukort. Den var også god!

1 delinger
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om