Exit Berlin – Intro Kopenhagen

Det har lige taget mig lidt tid at finde tiden til at fortælle jer den sidste bid af Berliner-historien, men NU er jeg klar:

Så, efter at jeg havde skrevet sidst smuttede vi op i Tv-Tårnet. Jeg havde hørt en masse historier om at man kunne kigge lige ned osv., men det må de ha lavet om – for det var røvkedeligt…..det var en dagligstue med godt udsyn til alle retninger, og dér hvor der før har været glasgulv man kunne stå på og se ned, var der nu “hylder” med informationer…svært at forklare…
Kasper var skuffet. Han havde af en eller anden grund troet at man kunne være udenfor, ligesom i Eiffel tårn. Så for ham var det desværre ingen succes heller.
Lidt slukørede gik vi ned, og måtte konstatere at vi havde brugt 16 euro på denne flade oplevelse..

Tilbage til hotellet, hvor vi så skulle finde ud af hvad vi skulle.

Vi besluttede os for at ta et smut ud i et hyggeligt rustikt kvarter der hed noget med P…kan ikke lige finde rejsehåndbogen, så I må vente lidt med at få navnet at vide..
Vi gik og vi gik. Kasper var kortholder. Han havde købt ét af de dér store kort, som når man først har foldet det ud, ikke er til at folde sammen igen. Jeg gik bare med, og efter et par timer undrede det mig lidt at han ville gå tilbage igen. Vi havde gået en time ligeud, en halv time til højre og så igen et godt stykke tid til højre….jeg spurgte, og han mente vi bestemt var på rette vej – indtil jeg viste ham Tv-Tårnet som vi nu (igen) var ret tæt på 🙂

Nå, men vi fandt det hyggelige kvarter. Lettere ramponerede bygninger, en masse lækre caféer, genbrugsbutikker og små tøj butikker med eget design. Midt i det hele var der: En NETTO! Den gik vi selvfølgelig ind i. Og det lugtede som en dansk Netto…stenet…kan være der er en dåse “netto-esens” med som skal sprayes i butikken…

Vi fik den tyske specialitet “Currywurst” til frokost, og det var pænt klamt…på en stodder agtig ok måde….To pølser, med kethup og karry på, hertil pommes frittes med mayo….puhhh

Vi fik gået rundt i en del timer, og da vi blev trætte i vores små fusser, tog vi toget hjem. Eller dvs. vi ville gerne hjem, men endte istedet langt langt ude. Ingen havde fortalt os at der er TO stop der hedder Rosenthaler Strasse….så det var en hjemtur der tog et par timer.

Vi fandt os et godt madsted til den sidste aften, og derefter hjem på hovedet i seng.

Vækkeur ringede klokken 5. Vi skulle med en bus klokken 5.43, og da stoppestedet var lige ude foran hotellet havde vi ok med tid.
Bussen som Kasper havde fundet, kørte direkte ud til lufthavnen så det kunne jo ikke være mege bedre. Jeg troede at vi skulle flyve 8.05 men det var først 8.30 så vi havde goood tid. Var i lufthavnen over 2 timer i forvejen.
Så stod vi dér. Vi ville følge med på infotavlen så vi vidste hvilken check in vi skulle til. Jeg havde godt set at lufthavnen så lidt anderledes ud end dér vi landede, men siden dette var ovenpå, tænkte jeg ikke meget mere over det…
En masse afgange kom op på skærmen, men ikke vores……tilsidst gik Kasper op i information, og efter 10 min kom han tilbage og meddelte at vi altså lige skulle ta’ ud i den rigtige lufthavn…SHIT!!!!
Ikke nok med vi var det forkerte sted, men der var halvanden time til afgang og vi skulle med bus, s-tog OG metro for at komme til den rigtige lufthavn. Afsted med os, løbende afsted mens jeg råbte alle #%&”¤”#¤#”## jeg kunne.

Vi nåede det….vi var der 40 min inden afgang.

Pyyyh en tur! Og Kasper ér tilgivet – nu…

Ps. Der er også kommet billeder på de gamle Berlin indlæg, så tjek dem ud!!