Det hedder de brød jeg har lavet i dag. Jeg smagte dem da jeg var ude at spise med “min turban” og hans familie.
De var sjove at lave så her kommer en billedserie så I kan se.
Først laver man dejen som består af salt, vand og groft hvedemel (altså med kim og hele møjet).
Dejen bliver æltet grundigt og ligger og hviler mens man laver fyldet.
Fyldet består af kartofler der er kogt og moste, frisk koriander, grøn chili og spidskommenfrø.
Så bliver dejen delt op i små kugler, som derefter bliver rullet til små tykke pandekager.
Ovenpå pandekagerne lægger man en klat fyld, og derefter trækker man dejen rundt om. Så har man en lille bold med dej udenpå og fyld indeni.
Kuglerne bliver igen rullet, denne gang lidt større pandekager.
De bliver stegt på en tør pande 30 sek. på hver side, og tilsidst lægger man en klat smør eller lidt olie på og steger dem 5 sek så de bliver sprøde.
Herlighederne blev i dag serveret til Lamb Korma (lam i en safran, mandel og karrysovs) og Butter Chicken (tandoori kylling med mandler, rosiner, smør og tomatsovs). Rimelig lækkert.
7 Comments
Judith
lørdag 24. februar 2007 at 00:16Mums det ser lækkert ud, rigtig meget enda, uhh det er lige før jeg bliver sulten igen:-)
Liselotte
lørdag 24. februar 2007 at 00:29Uhhhmmmmmmm
Henriette
lørdag 24. februar 2007 at 00:34Sig mig engang, blev min invitation til dette madgilde væk i posten? Ja jeg spø’r bare
Therese
lørdag 24. februar 2007 at 00:36Ja det var vildt lækkert !!
Henriette, sorry. Næste gang er du inviteret. Vi har været kærestekedelige i aften – 100 %
Pigen
lørdag 24. februar 2007 at 10:23Uhm lækker. Aloo betyder kartofler, ikke?
Therese
lørdag 24. februar 2007 at 10:29Yep, det gør det.
CopenhagenDaily » Blog Archive » Pyh, slut med ferie
tirsdag 27. februar 2007 at 16:07[…] Om lidt vil jeg lave mig en stærk kyllingeret og måske lave et par Aloo Pratha til. […]