Et spørgsmål

Hvorfor er det så nemt at have store ambitioner på andres vegne, og så svært for at have dem for én selv?

5 comments
  1. Det er fordi vi er så bange for at sætte os op til noget, og blive skuffede.

    Og fordi vi er bange for at sige vores ambitioner højt, og så blive jantet hele vejen hjem.

    Ud over (scene)kanten med de ambitioner, Therese! So what hvis det ikke bliver lige det? Det kan ikke skade – højst gavne!

  2. Det bunder vel i den usikkerhed, som ligger i os alle – er det nu godt nok, det jeg laver? Hvad mon andre synes om det osv.
    Man bruger meget energi på at tænke over det, og det kan nogen gange være lidt destruktivt. Det at have ambitioner er en god ting, men det kræver daglig energi. Så det handler vel om at målrette de få energidepoter, som vi har i denne mørke tid for at realisere vores ambitioner.

    Et leve for ambitioner!!

  3. Kanskje kanskje fordi de andre menneskenes tvil og sånt er skrekkelig vanskelig å se, akkurat som når de sier at “næh, jeg kan slettes ikke” eller “jeg tør slettes ikke” virker det som koketteri

    men når man selv skal utpå er det jammen håndfast nok, alt man ikke kan, og ikke tørr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

En smule hjemve

Jeg har lige set en fantastisk udsendelse, om skuespillerinden Joanna Lumley’s rejse til nordlyset. Mormors baghave Der sad…
Læs mere