Skagensglad

Vi ankom Skagen ved tolv tiden, og med al vores bagage (og vi har meget), driblede vi i Brugsen. 4 poser proviant blev købt, og vi ringede til en taxa. Afsted det gik mod Gl. Skagen – og efter en ganske kort køretur, var vi ved Jeckels. Desværre kunne vi ikke få nøglen til lejligheden før klokken 16, så vi satte kufferten og gik en tur.


Der var helt fantastisk smukt nede ved vandet, men også en kende koldt. Derfor endte vi med at gå på et hyggeligt hotel og spise frokost. Lune rødspætter med brød og remolurlade….nams.

Havestuen vi sad i, blev hurtigt indtaget af 12 opstemte nordmænd, så vi spiste op og gik tilbage til Jeckels. Der var en opholdsstue, hvor vi kunne tænde for tv’et og se det fine bryllup. Årh altså, så sad man lige dér og kneb en tåre.

Nu er vi i vores lejlighed. Der er to altaner, havudsigt, køkken og dejlig stue. Vi skal nok få det hyggeligt.
I aften er der købt ind til bøffer og rødvin, og mon ikke vi skal gå en aftentur ned til stranden og kigge på solen gå ned?

4 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om