4 In familien/ venner

At snorkboble i Tivoli

I går “smed” jeg Spunken i vognen, og trillede ned mod S-toget. Vi skulle mødes med Tante Mette, i Tivoli.

finudsigt

Spunken faldt i søvn på vej til toget, og jeg tænkte at han vel ville vågne efter en times tid, som han plejer…

Mette og jeg, gik ind i den gamle have, trillede lidt rundt med vognen og fandt en bænk i solen, med smuk udsigt til søen.
Der sad vi og ævlede, ævlede, ævlede….mens Spunken sov…. Han vågnede et par gange, kiggede på os, og lagde sig til at sove igen.

sovefyr

2 timer og 15 minutter, blev det til før han vågnede. Total rekord, og egentlig ret heldigt at han vågnede mens vi var der. På den anden side ville han ikke vide hvad han var gået glip af. Hvis han først vågnede på vej hjem i toget, ville han stadig blive lykkelig for pludselig at være i et “Tååååååw” – der siger “Fuuuuuuuuuuuuuut” (sagt med hvinende stemme).

tivolifyr

Nå, men han vågnede og vi gik rundt i den gamle have. Spunken var meget imponeret af karusellerne og alle de mange mennesker. Der var sort af mennesker, så jeg tror både Mette og jeg havde lidt pres. Heldigvis havde Spunken vist glemt at det var hér vi kørte i veteranbiler, så han insisterede ikke på at vi skulle prøve noget. Den går nok ikke næste år 😉

Naturligvis skulle vi ha’ en isssss, så vi satte os på en ny bænk mens vi spiste den. Der havde Spunken udsyn til en karusel meget højt oppe, så det var vist svært for ham at bestemme sig for om isen eller karusellen var det vigtigste.

candyfloss

Efter en regnbyge, smuttede Mette hjemad, og jeg gik en lille runde mere. Jeg havde selv lyst til en candyfloss, så sådan en købte jeg (under dække af at den var til Spunken, og skulle være blå). Godt hypet på sukker, trillede vi mod toget og hjemad.

Skøn feriedag i Tivoli 🙂

Om et par timer, kommer Tante Mette og hygger igen. Vi skal grille hotdogs til frokost. Mmm!

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Trine
    torsdag 1. august 2013 at 17:33

    Det ser ud som om I havde en skøn dag… Og ja man kan jo altid kamouflere ens “børne” ønsker i form af “Jamen det er jo til mit barn” frasen – hvertfald i ens eget hoved 🙂

    http://trinesrablerier.dk/?p=2228

    • Reply
      Therese
      onsdag 7. august 2013 at 11:45

      Hi hi, ja ikk. Det sker ofte 🙂

  • Reply
    Dottie.dk
    fredag 2. august 2013 at 09:06

    Hvor hyggeligt med tivoli tur! Vi var på bakken igår, det var også stor succes 😀

    • Reply
      Therese
      onsdag 7. august 2013 at 11:47

      Uh ja, på Bakken ! Det skal vi også snart. Kjærsten opdagede at de havde salmiaklakridsdrys til softice… det burde være grund nok til at ta’ derud 😉

    Leave a Reply