I Zoo med en lille tiger

IMG_3861

Sommerferien synger på sidste vers, og vi nedtrapper aktiviteterne. Efter to hjemmedage, tog jeg i går Spunken med i bus 9A og smuttede i Zoo.
Spunken er nu fyldt 3 år, så der skulle også købes billet til ham. 95 kroner skulle man bøde, av for den da.

Det første der skulle gøres, var en tur på toilettet, for Spunken smed nemlig bleen da vi var nede hos min mor, og i stedet for at give ham ble på, på tur, så havde jeg pakket 3 sæt skiftetøj i tasken.
Tisseture blev der mange af, tror det blev 4-5 stykker, men INGEN uheld hverken i Zoo eller i bussen. Store dreng.

…nå, det var et sidespring, som jeg nok kommer til at blogge mere om i den nærmeste uge.

Vi havde nogle forskellige dyr der skulle ses. Det vigtigste var isbjørn og zebra, og vi fik set dem begge samt næsten alle andre dyr i haven.
Julemandens rensdyr var på sommerferie i haven, så vi fik os en god snak om hvad der skal ske til jul. Der kommer lillebror jo, så vi skal ha’ STORT juletræ.

Myreslugeren var også ret interessant, især fordi den lignede en muldvarp (jeg ville så dø af skræk hvis jeg havde lignende muldvarpe ude i haven, og rendte ind i den en sen aftentime).
I det hele taget havde Spunken mange gode kommentarer for hver gang vi så nye dyr. Det var ret hyggeligt.

IMG_3892IMG_3903

Efter en is, blev det tid til det som Spunken virkelig gerne ville. At blive malet i ansigtet som en farlig T I G E R. Han sad helt stille, og var lige ved at eksplodere af fryd da han så sig selv i spejlet. Hver gang vi kom hen til et vindue, spejlede han sig selv og sagde som en tiger.
Det er nok de 50 kroner jeg bedst har givet ud, nogensinde.

IMG_3907

Vi skal snart i Zoo igen, for Spunken vil gerne ha’ sin far med. Nu må vi se om det så også bli’r en dag hvor lillebror er med, for der er jo efterhånden ikke længe til.

5 comments
  1. Det lyder virkelig som en god tur, men helt ærligt 95 kr for den bette fis, det er da vildt meget. :-/
    Hvor er det flot at han er blefri og híkke havde en eneste smutter på jeres tur. 🙂
    Zoo er noget af det jeg savner ved at have små børn – det er så dejligt at komme i Zoo, men jeg gør det bare ikke som voksen uden børn, selvom jeg da sagtens kunne, det bliver bae ikke til noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om