Vi påskenyder - CopenhagenDaily
6 In familien/ featured

Vi påskenyder

Mens jeg lidt misundeligt ser på alle de der er i sommerhus, på storbyferie og den slags, så nyder jeg nu også at “bare” være hjemme.
Her er nok at rive i, og nu er vejret blevet skønt.

Jeg passer høns, katte, kanin, undulater, parakitter og daggamle kyllinger, længere oppe af vejen. Det er hyggeligt, og også især nu hvor vejret er blevet godt. Hønsegården er mudret, og æggene ligeså. Det er en dejlig belønning at kunne samle 4-5 æg hver aften, og i dag tænker jeg at vi skal dække op til en lille påskefrokost når min mor kommer herind.

IMG_9985

I går var vi på besøg hos Sidsel (fra mødregruppe OG Instagram), og hendes dejlige familie. Spunken synes at Marius og Elisa er så søde, og Gajolen kan godt li’ at hænge ud med Otto.
Sidsel havde forberedt en æggejagt, som ungerne skulle på ude i haven. Som præmie havde påskeharen gemt tre påskeæg inde under stuebordet. Ret sejt synes det små, og en smule mistænkeligt synes Marius “Jamen, det kunne jo også være jer der havde gemt det?” – jeg tror dog at vi fik overbevist ham om at det var påskeharen der havde været på besøg. Da vi skulle hjem, fik Spunken lov til at blive. De har nemlig det S E J E S T E legeværelse, og ungerne kunne holde sig aktiveret i timevis.
Kjærsten og jeg gik hjem og gik amok i haven, mens Spunken legede tre timer mere. Hvor er det dejligt at han tør den slags nu, og hvor er det skønt at der bor dejlige børn lige rundt om hjørnet som både kan lege her og der.

I dag skal min mor som sagt herind, og så venter et par hyggelige dage. I aften skal vi spise “pinnekjøtt” og så må jeg vist hellere købe et par pølser til Spunken og Kjærsten. Man skal nok være opvokset med retten for at være stor fan, som jeg er.

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Bente
    lørdag 4. april 2015 at 23:46

    Pindekød er da det lækreste! Modsat ludfisk og får-i-kål som kræver lidt tilvænning. Vi får det tilsendt fra svigermor og det er fest når pakken kommer.

    • Reply
      Therese
      søndag 5. april 2015 at 10:48

      Lutefisk er jeg ikke meget til, men får i kål er helt fantastisk synes jeg 🙂
      Dejligt at I får tilsendt pindekød fra Norge. Får I så også kålrabimos til?

      • Reply
        Bente
        søndag 5. april 2015 at 23:52

        Kan sjældent finde kålrabi – ved du et sted? For det skal jo til, for at være autentisk

        • Reply
          Therese
          mandag 6. april 2015 at 09:55

          Jeg finder det hos grønthandleren, og har også et par gange set det i både Føtex og Brugsen 🙂

  • Reply
    Karin Abildhauge
    søndag 5. april 2015 at 09:08

    Dejligt når guldet begynder at kigge lidt udenfor de 4 vægge. Det kommer stille og roligt, det er allerede begyndelsen, på denne løsrivelse,fra den usynlige “navlestreng”.

    Ønsker dig og din familie et par dejlige påskedage

    • Reply
      Therese
      søndag 5. april 2015 at 10:49

      Det er så skønt, Karin. Der går ikke længe før vi skal prøve at lave en legeaftale med en af ungerne i børnehaven 🙂
      Rigtig god påske til dig og dine, Karin.

    Leave a Reply