Samme held som Anders And

Vi har ca. samme held som Anders And her i familien, for tiden. Jeg kan huske at jeg sidste år på denne tid, skrev om en sommer fuld af uheld. Spunkens børnehave der gik konkurs, en bil der gik i stykker på sommerferie og masser af personlige udfordringer.
Optimistisk tænkte jeg at “næste års sommer” ikke kunne blive ligeså uheldig, men jeg må sige at jeg synes det snerper…

dumme-fortov-1

I onsdags faldt min mor på et dumt dumt fortov længere oppe ad vejen. Knas og bump, og afsted på skadestuen med ambulance (efter 20 minutters ventetid i solen, i stegende hede).
8 timer på skadestuen med 5 forskellige sygeplejersker, tre forskellige læger, tre gange røntgen, en gang sætten på plads og en gang “kinesisk stræk”.
Derefter besked om kompliceret-brækket håndled og senere indkaldelse til samtale (midt i næste uge) og endnu senere indkaldelse til operation (aner ikke hvornår).
Nu bor “den en-armede” her hos os, og det synes vi egentlig alle er ret så hyggeligt, omend jeg tror min mor ikke helt synes det er fedt med en ufrivillig ferie på mange uger.

Vi ta’r det i stiv arm – som man siger…tø hø.

Gajolen blev ringet hjem fra vuggestuen i fredags, med omgangssyge. Heldigvis kun fra den ene vej, så det er hyppige bleskift og paraghurt-piller der er løsningen. Han er heldigvis i fint humør, og jeg krydser fingre for at hans mave er fin igen i morgen.
I længere tid har han dagligt fået probiotika, så måske man kan være så heldig at hans krop hurtigere kommer af med den dumme virus.

Spunken fejler ikke meget andet end lidt småhoste og kedsomhed, det sidste synes han dog er helt forfærdeligt og virkelig urimeligt. “Jamen hvad skal jeg SÅ lave”, er den sætning der er blevet sagt flest gange af ham i dag. Det hjalp en lille smule på humøret at han gik med op i Netto, for så kunne han spille “Pokemon Go” på vej derop og tilbage igen. Nu sidder han igen i sofaen og keder sig.

Send lidt held denne vej, hvis du har noget til overs 😉

dumme-fortov-2

 

2 comments
  1. Sender en masse healende tanker til din mor, og bunker af varme og kærlighed til jer alle.
    Otto havde en tur med opkast etc. sidste weekend, og var derfor hjemme mandag.
    Det at kede sig er sundt, den sætning fik jeg med som barn og har efterfølgende selv brugt den, I dag er jeg glad for der ikke altid var gang i noget, men også plads til bare ingenting 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om