6 In featured/ spunken

Slik eller ballade

Udklædt som Dracula, har Spunken sagt “Slik eller ballade” til 30-40 huse i nabolaget. Han har været så glad for Halloween i år, at det har været en hel fornøjelse at være vidne til. På billedet herunder kan du se Spunkens fødder, da han var ude at ringe på. Mange steder var der uhyggeligt pyntet op, og bælgmørkt. Seje dreng.

slik-eller-ballade
Søndag var han rundt sammen med flere af børnene fra vejen. Jeg havde troet at en del unger ville komme rundt den dag, men det endte faktisk med at være den 31. der var flest børn der ringede rundt. Så er det ført til protokols til næste år, så vi kun laver det en enkelt dag.
Mandag gik jeg rundt sammen med ham, bare han og jeg. Der var mange på vejen, så det er bestemt en højtid der er kommet for at blive.
Nogle af de meget pyntede huse i nabolaget, har både sidste år og i år haft langt over 100 børn på besøg.

farlige-dreng

Gemalen havde fundet det store udstyr frem, så vi gav den gas med både røg, sæbebobler, knæklys og selvfølgelig mine og Spunkens græskarlygter.
I en stor skål var der så meget syntetisk slik penge kunne købe (et godt tip er at gå i Lidl, de har MEGET og det er billigt). Derudover havde vi også knæklys til alle børn, hvilket var et kæmpe hit.

Vi er begejstrede for halloween herhjemme, så næste år får den endnu mere gas med græskar og uhygge.

graeskar charmander-graeskar

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    www.skøreliv.dk
    onsdag 2. november 2016 at 13:53

    Hvor gyseligt; sikke en fest, jeg er meget imponeret! Vi havde for en gangs skyld husket at købe slik, men jeg tror rygterne om de alt for gamle rosinpakker fra sidste år, nok desværre havde bredt sig i nabolaget…

    • Reply
      Therese
      lørdag 5. november 2016 at 08:30

      Ha ha, det er måske ikke helt så attraktivt med gamle rosiner nej 😉
      Jeg overvejede at uddele løg til dem der ikke var udklædt, men alle børn der ringede på var simpelthen så fine.

  • Reply
    Karin
    lørdag 5. november 2016 at 08:20

    Sikke en dag/aften. Oh ve og skræk, der var gys over Spunken. Godt lavet, og god ide.
    Her hvor jeg er flyttet hen er der ikke så mange børn, vi er flest i aldersgruppen 50+, dog er der i de andre “lommer” – “gader” mange børnefamilier, de var bare ikke her forbi, måske gik de videre, jeg havde ikke nået at få pyntet op, flytning etc. havde fyldt, og jeg har næsten ikke været hjemme.
    Glæder mig til næste år, for da tror jeg Otto og din/jeres P kan være med, blandt andet at lave græskar lygter.

    • Reply
      Therese
      lørdag 5. november 2016 at 08:34

      Nej det kan være svært at finde ud af hvilke traditioner der holdes når man flytter. Jeg tror du har ret i at de små vil kunne være med til næste år. Det bli’r rigtig hyggeligt med to til at lave græskar og andet uhyggelig pynt 😀

  • Reply
    Catarina
    lørdag 5. november 2016 at 19:30

    Det ser virkelig hyggeligt ud 😀 Her over er det slet ikke nået så langt og der kom heller ikke nogle af de mange børd der bor her i området og ringede på 😀

    • Reply
      Therese
      onsdag 9. november 2016 at 16:33

      Det kan være de kommer til næste år. Det er mit indtryk at det virkelig har fået et ryk opad i år, både i butikker, de sociale medier og i nyhederne 🙂

    Leave a Reply