8 In hverdagslivet

Du ved det er mandag når..

Du ved det er mandag når…du tænker du vil handle inden du henter ungerne. Fylder en indkøbskurv til randen og så…opdager du det… Du  har glemt din pung…..

Jeg fik sved på panden, men heeeeldigvis var der MobilePay i kassen. Heldigvis kom jeg hjem med alle varer, og har nu fyldt køleskabet op med grønt og groft.

Efter 3-4 dage hvor jeg har været ved at brække mig over grønt og hytteost, er jeg klar til at komme op på hesten igen. Nu gik det jo lige så godt, og så må jeg stramme lidt op med det dér mad så jeg ikke kører sur i de samme ting.

Blodtrykket har det godt. I dag var det 134/83. Så langt nede har det ikke været i meget lang tid (da jeg var ved lægen var begge tal 3-cifrede), så medicinen virker omend de gi’r nogle bivirkninger. Det er rart og jeg kan mærke forskel.

Mandagen har været rolig. Efter en halv times mail-oprydning, malede jeg loft og paneler i soveværelset. I morgen går jeg i gang med den blå væg – den er jeg godtnok spændt på.

Mon vi snart bli’r ramt?

For 2. måned i træk, er der skoldkopper i institutionen. Vi bli’r ved med at gå fri, men jeg tænker det ikke kan vare længe før en af drengene får prikker… Jeg er godt forberedt, med den spray alle lovpriser. Forhåbentlig får drengene ikke alt for meget ubehag. Nu er det et år siden Gajolen havde feberkramper. Han har ikke haft det siden dengang, og jeg håber sådan at vi ikke skal prøve det igen.

Der er også børneorm….ved næsten ikke hvad der er værst 😉

En aften med restemad og en tur i fitness

I aften står den på restemad. Til Spunkens store fornøjelse. “Jeg eeeelsker quinoa” sagde han (mærkelige barn). I går tømte jeg grøntsagsskuffen for rester. Selleri, edamamebønner, løg, hvidløg og blomkål. Ned i en wok, med oksekød i strimler. Østerssovs på, koge koge koge og quinoa til. Utroligt nemt og meget mættende.

Når vi har spist i aften, går jeg aftenturen med Max. Bagefter drøner jeg i fitness sammen med genboen (som desværre ikke har blogget i et år, tsk tsk). Det bli’r til en halv time med romaskine og en halv time med vægte tænker jeg. Med en god lydbog eller podcast i ørerne.

Mon ikke jeg sover godt i nat?

 

 

You Might Also Like

8 Comments

  • Reply
    Nana
    mandag 20. marts 2017 at 20:10

    Det er sjovt at læse med herinde hos dig, for så kan jeg tydeligt huske hvordan det er at have små børn. Det er dejligt 🙂 – men jo også hårdt. Alt det hårde glemmer man. Indtil man så bliver mindet om det. Børneorm, fx. Nu kan jeg bare huske hvordan min datter fik lus og børneorm HVER GANG der var en enkelt orm eller lus i vuggestuen/børnehaven. Men pludselig er de jo vokset fra den slags.

    Jo, det lyder som om du vil sove godt i nat: God nat til dig!

    • Reply
      Therese
      tirsdag 21. marts 2017 at 11:42

      Tak, Nana 🙂
      Natten blev ikke så god, og nogen vågende kvart over fem…for søren altså 😉

      Lus og børneorm har vi været skånet for – indtil videre. Vi må se hvor længe det varer. HI hi.

  • Reply
    Karin
    tirsdag 21. marts 2017 at 06:09

    Jeg blev nysgerrig omkring hvilken spray du tænker på mht. skoldkopper, den har jeg ikke hørt yngstedatteren omtale. Otto fik skoldkopper mens Frida var meget lille og ny.
    Dejligt med lidt voksentid sammen med genboen, håber det blev et par hyggelige timer.

    • Reply
      Therese
      tirsdag 21. marts 2017 at 11:43

      Det er en spray fra A-derma. Spørg på apoteket, de kender den med garanti 🙂
      Naboen brændte mig af…det er vist bare mit tema denne uge 😀

  • Reply
    VenterPaaVinBlog
    tirsdag 21. marts 2017 at 10:17

    Haha, Mobilpay reddede også mig i Rema for nylig – skønt system 😀

    – A

    • Reply
      Therese
      tirsdag 21. marts 2017 at 11:43

      Jeg kunne næsten ikke overskue at skulle sætte alle varer på plads igen og komme hjem med ingenting…. Pyha !

  • Reply
    Aargang73
    tirsdag 21. marts 2017 at 19:39

    Lyder samlet set som en god mandag og pyh, du lige kom i tanke om MobilePay. Man gider ligesom ikke at starte forfra med sådan en omgang indkøb og specielt ikke på en mandag! Børneorm eller skoldkopper – personligt synes jeg nok den første lyder værst 😉
    Du må hellere skubbe lidt til hende naboen, det ser ud til at være en hyggelig blog 🙂

    • Reply
      Therese
      tirsdag 21. marts 2017 at 19:42

      Det var SÅ heldigt de havde MobilePay 😀

      Ha ha, ja jeg synes også hun skal blive ved med at blogge. Hun skriver godt og har fine vinkler på hverdagen.

      Skoldkopper….puh, jeg tror ikke der går lang tid nu. Børneorm slipper jeg dog også meget gerne helt for, adr 😉

    Leave a Reply