1 In hverdagslivet

En sygedag og et filmtip

En sygedag og et filmtip

Spunken er syg i dag. Feber, og splat. Heldigvis ikke andet end det, så så længe jeg gi’r ham “Sun Lolly” i lind strøm, går det fint. Nu håber jeg at det er hurtigt overstået, for han har sådan glædet sig til at komme på de ture de skal på i fritten her i sommerperioden.

Nu har vi 7-9-13 været skånet for sygdom i lang tid.

Vi går først selv på ferie i uge 29, så mon ikke han er frisk inden da.

I dag har vi siddet i sofaen hele formiddagen. Nu kan man nemlig for 49 kr leje “Vaiana” på iTunes, så den har vi set. Jeg var lidt skeptisk, for jeg syns historien lød lidt kedelig. Heldigvis blev jeg positivt overrasket, samtidig med at Spunken sad med store øjne og fulgte med i hele historien.

Vi fik snakket lidt om guder, lidt om sejlads, lidt om piger og en smule om dæmoner. Det var lige som det skulle være. Vaiana kan varmt anbefales. Dog er den en smule uhyggelig, så måske er 5 år absolut minimumsalder.

Ikke helt så hyggelig eftermiddag

Nu er Gajolen kommet hjem. Denne uge er han i udflytterbørnehaven, så efter 2×40 minutters bustur og en hel dag i Lille Skensved, er han træt. Han sidder og får lidt æblestykker og en figenstang.

Aftensmaden bli’r simpel i aften. Lidt stegte pølsestykker, pasta og pesto. Spunken har ikke den store appetit, så jeg tror ikke der er nogen grund til at lave det helt store.

Selv skal jeg ikke spise hjemme. Jeg skal til tandlæge….for i sidste uge knækkede jeg et lille stykke af en tand på et kokosbolche. For f*nden altså. Nu håber jeg ikke at det bli’r for omstændigt at fikse den. Det var ikke lige det jeg havde håbet på at bruge en sen eftermiddag på.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Karin
    torsdag 13. juli 2017 at 07:00

    Øv og øv, og et plus.
    Optimisme – Spunken bliver fit for fight til ferien i Norge i uge 29/30.
    Hvordan gik det med din tand?
    hvor lyder det spændende med den udflytterbørnehave. Det er så godt til børnene at komme ud og opleve lidt andet end det der lige foregår i Vuggeren.
    Yngste barnebarnet (Frida 14 mdr.) var lige lidt uheldig på skovturen i søndags, en skovflået fandt vej til ansigtet, nærmere bestemt ved øjet, mellem vipperne.

  • Leave a Reply