2 In hverdagslivet

Vi er tilbage på matriklen igen

Indlægget indeholder affiliatelinks

Som de der følger mig på Instagram har fundet ud af for længst, er vi tilbage på matriklen igen. Det var en dejlig ferie.
Efter alt det mavevirus, gik jeg lidt kold i blogopdateringer. Fokus var på børn, familie, smuk natur og dejlige oplevelser. Der er til mange blogindlæg henover sensommeren, med skønne billeder fra Norge.

Hjemme for fuld skrue

Nu er vi igen i Brønshøj. Det meste af ugen er snart gået, og Kjærsten er tilbage på kontoret. Jeg har to hverdagshungrende drenge som stadig har ferie, så vi øver os i at kede os og jeg er træt med træt på kl. 20 om aftenen. Eller egentlig allerede kl. 15…. ha ha. Jeg vil hermed skrive bag øret at vi næste år FØRST har hjemmeuge og SÅ udlandsuge inden hverdagsstart i institutioner. Jeg tror det vil fungere bedre.

Huset har været fuld af legeaftaler og i går havde jeg fire drenge i huset. Fuld skrue. Leg, larm og legetøj over det hele. Spunken har elsket at se sine venner igen. Gensynsglæden er stor, og alt det legetøj han ikke har set mens vi har været i Norge, bli’r motioneret.

Gajolen ta’r den lidt mere med ro. Han hygger sig med Gurli Gris toget, kigger på de store drenge og hygger sig. Ikke så meget pis med ham. Dog tror jeg at han vil blive glad for lidt strammere hverdag igen. Når vi når den 25. august starter han i børnehave. Det glæder jeg mig virkelig til, for den vuggestuegruppe han midlertidigt er i nu, fungerer ikke. Mere om det en anden dag.

Vi har været på den lokale skaterbane og givet den gas. Drengene cyklede op og ned af de små bakker, mens de havde en fest.

I går var vi en tur i Hornbæk. Stranden blev også besøgt – men hvor dælen bli’r det rigtige varme sommervejr af? Det efterlod vi vist i Norge ser det ud til.

På søndag er der gak og løjer

Vi tæller ned til Spunkens børnefødselsdag. Han havde fødselsdag i starten af juli, men pga. sommerferie var der ikke mange der kunne komme. På søndag vil 10-12 unger få en fest, med tryllekunstner, masser af leg og godter. Jeg kan næsten ikke vente til jeg ser hans ansigt, når tryllekunstneren kommer. Det slog mig nemlig at det kan være Spunken er for “sej” til den slags næste år. Nu må vi se. Nu får den i hvertfald ikke for lidt med trylleri og farvestrålende Minions dimserier. 

Spænding på flere områder

På mandag skal jeg til det længe ventede møde med jobcenter og a-kasse. Jeg har været ledig siden 1. juni. Jeg blev bevilget dagpenge fra 7. juli og først kaldt ind den 7. august. Der har naturligvis også været en ferieperiode hvor de ikke kunne kalde mig ind, men det er “sjovt” så stor forskel der er på regioner, uddannelsesniveau og alder og hvordan man bli’r behandlet af systemet. Mere om det i et andet blogindlæg… Men jeg glæder mig til at få svar på alle mine spørgsmål.

Der er flere i husstanden der er spændte. Ikke kun pga. børnefødselsdag men første skoledag. Dét bli’r V I L D T !
Det er på tirsdag Spunken skal starte i “0.u”. Jeg er nok den der er mest spændt, for han vil egentlig bare helst på SFO. Men mon ikke sommerfuglene og glæden kommer tirsdag morgen? Jeg tror det.

Det var en lille opdatering, her en torsdag eftermiddag hvor Kjærsten sidder fast i trafikken og vi venter på at jeg bestiller pizza fra det lokale pizzaria. Drengene skal ha’ noget med ananas og jeg håber på at finde noget med kylling og pesto. Haps.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Celena
    torsdag 3. august 2017 at 22:48

    Welcome back! 🙂

  • Reply
    Karin
    søndag 6. august 2017 at 10:35

    Jeg har nydt hver eneste opdatering fra ferien både på IG og FB. Øv med maveonde, og i top med afslapning og godt vejr.

    Otto har lige fået børnehaveplads pr. 1/11-2017, en børnehave der ligger i baghaven til hvor de bor, og en af de eftertragtede her i byen, har endnu ikke mødt nogle der ikke taler godt om den. Det eneste min datter og svigersøn ikke får der, er skovbørnehave delen, som de ønskede, men der står han som nr. 20 og der er kun plads til 20, så…., samtidig kræver den meget logistik i forbindelse med datter og svigersøns arbejde/fridage etc. Min datter er jo socialpædagog, rimelig nyuddannet, så hun har selvfølgelig nogle krav, så håber de bliver opfyldt der.

    Krydser fingre for tiden til den 25/8 går stærkt for gajolen, og der så igen bliver ro omkring børnehave etc. for ham.

    Det bliver så spændende for Spunken, og i dag er kravene jo blevet at bogstaver og tal skal være lært i 0 klasse, og ikke kun det at kunne sidde stille og lytte. Vil ikke lige give min mening om dette, men sige pøj pøj.

    Krydser fingre for dig og krydser fingre for dit møde i morgen ikke kun er det obligatoriske hvor der sidder 20 andre og lytter med, omkring hvad man skal huske når man er arbejdsløs, og beskeden om man kan booke et møde, til personlig samtale, hvor der skal laves plan for at komme i job hurtigst muligt. Knæk og bræk til dig den 7/8-2017.

  • Leave a Reply