En 3 årigs humør

Det kan være at kvinder kan være humørsyge når de er PMS (eller gravide, eller sultne). Det kan også være at mænd kan være alle følelser igennem, når de er syge med influenza. Men intet. Jeg mener INTET kan hamle op med alle de følelser en 3 årig er igennem på 24 timer.

En 3 årigs humør

Gajolen vågner som oftest og er glad. Glad og kærlig. Derefter er han sulten/gnaven. Spiser med velbehag og bli’r så drillesyg. Måske enda også skadefro når han får sin vilje igennem, og kan se det ikke passer storebroren.
Om eftermiddagen er han alt fra sur, ked, lykkelig, bitter, hysterisk, raaasende…. you name it.

I dag var vi til ørelægen. De gamle dræn sad fast i noget ørevoks, og ellers var hørelsen helt super. Han startede genert, blev skeptisk, fjollet og til sidst euforisk (da der kom en ballon i spil).

Vi gik ned på en café, til et stykke kage og en smoothie. Her var han glad og kærlig. Vi kiggede på togene der kørte forbi, mens vi nød bare at være os to.

Derefter en tur i tøjbutik. Fjollet og drillesyg. Han gemte sig bag tøjstativer, og skraldgrinede når jeg fandt ham.

Til sidst kammede det over, og han rev et stativ med vanter ned i en sportsbutik. Den slags går ikke. Jeg kan slet ikke ha’ at børn er larmende og ustyrlige i butikker, så jeg gjorde kort process.  Jeg hev ham 100 meter igennem centeret – hyyylende af raseri, fordi han ikke fik et par luffer. “Jeg vil ha vanteeeeeeeeeeeeeeeeeeer, NUUUUUUUUUUUUU”….

Historien slutter henad klokken 14. Derefter fik vi os en god lur inden vi hentede Spunken.

Nu er der fred – og jeg når en kop kaffe inden jeg skal sige goddag til næste hysteriske anfald eller kærlige puttedreng.

En 3 årigs humør er noget ganske særligt…. 😉

 

– tak fordi du læser med

 

Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.

Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>

1 comment
  1. Haha, hvor er det nu jeg møder noget lignende, Barnebarnet Otto.
    20 mdr. gammel lillesøster Frida er ofte med til at prikke til en 3 årigs sind, samtidig med den 3 årig hurtigt får prikket til Frida, der er meget temperamentsfuld. Nogle gange kunne et hørerværn være gavnlig 😉
    Jeg kan godt forstå din beslutning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om