Noget om ejendomsmæglere, tømmermænd og tampax i næsen

Ejendomsmæglere … suk.. Dagen er gået med administrativt arbejde. Min mors hus er på 362. dag stadig til salg. Nu skifter vi mægler, og det føles rigtigt. Jeg har haft både den ene og den anden mægler i spil, talt i telefon og sat mig ind i papirarbejde. Det er ok, men det tager tid. Der er dog næsten intet der kan slå følelsen af at have gjort noget, efter nogle timers knoklen.

Kold hvidvin i parken

Måske tog arbejdet i dag ekstra lang tid fordi jeg i går, på en helt almindelig tirsdag efter arbejde, gik ud og drak et glas hvidvin eller to. I godt selskab, sad jeg i Frederiksberg have i timevis. Med udsigt til slottet og med bordet fuld af ost, pølse, skinke, nødder og oliven. Da det begyndte at blive lidt køligt, gik vi videre på Promenaden…. Det var en skøn aften, men den kunne mærkes i morges da vækkeuret ringede 6.15

Et lille staldtip, til blødende næser

Spunken var i øvrigt syg for et par dage siden. Høj feber og forkølet. Pludselig fik han næseblod i et omfang jeg aldrig før har set. Det fossede simpelthen ud af næsen (og jeg var tæt på at gå i gulvet). Han fik en tampax i næsen, og vi ringede til Dr. Farmor, for blødningen blev ved og ved og ved.

Hun sagde han skulle sidde med hovedet “lige” med næsen let i sky, og en karklud fuld af isterninger på næseryggen. Det kolde ville få de varme feberramte blodkar til at trække sig sammen, og blødningen ville stoppe. Det gjorde den, det gik faktisk ret stærkt.

Så et tip jeg ikke kendte til, er hermed viderebragt.

 

 

– tak fordi du læser med

 

Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.

Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>

2 comments
  1. Bortset fra at du ikke skal lægge nakken tilbage, når du har næseblod, så lyder det som et godt råd 🙂 dog er jeg blevet så gammel, at jeg ikke har Tampax på lager 😉 øre-, næse-, halslægen siger “hold hovedet højt og sut på en isterning – eller klem om næsen med en kold klud” min dreng døjede nemlig rigtig meget med næseblod, indtil han fik slimhinden brændt.

    1. Nej heller ikke nakken bøjet tilbage, men ikke hovedet bøjet fremad. Måske det rette udtryk ville være “lige” i stedet, eller næsen lidt i sky.
      Vi har heldigvis ikke så ofte næseblod, men de gange der har været har det stoppet på kort tid. Jeg var chokeret over det blodbad dette var. Fy for den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om