Torsdag med tanker om ord som boomer, drengenes ordlege og havudsigt.
0 In hverdagslivet

Om sprog, boomer og kaffe ved havet

WordPress er blevet opdateret, og jeg føler mig okay “Boomer” her nu hvor jeg skriver et indlæg. Jeg er ellers langt fra “Boomer” generationen, og de fleste folk på 50-70 jeg omgåes, er ret ok til teknik. Jeg er fx. heldig at have en mor som er ferm på de sociale medier, og flere venner og veninder der trods deres alder, er ligeså hjemmevant som jeg, online.

Ud over Instagram, har jeg brugt en del tid på Clubhouse. På det seneste har jeg holdt en pause, for på et splitsekund, føltes det som at hele Danmarks journalistbeholdning og alle spirituelle typer (også en Boomer eller to dér), var kommet derind – enten for at bitche eller prædike.
Nu er jeg mest at finde i de udenlandske “rooms”, mens jeg bag gardinet overvejer hvad jeg selv kan bruge mediet til – senest er Twitter og Facebook kommet med deres bud på samme slags community, så måske det også bliver interessant med tiden.

Bliv lige dér, du er mega cringe

Når jeg afleverer drengene, går den store selv hen til klassen. Medmindre jeg har en besked til hans lærer. Vi taler af og til om at det godt kan være lidt pinligt hvis jeg går helt med op, og lissom hænger ud sammen med ham. “Så er de lidt cringe”, og fair nok. Det er okay. Så kan jeg hellere stå sammen med lillebror, og være pinlig.

Vi havde en sjov snak i går om ord og udtryk. Cringe, kender jeg. Så er der “dope”, “woke” og i går sagde Spunken at jeg var “lit”. Ikke helt korrekt måde at bruge det, men jeg tog det som en kompliment – at jeg er sej/spændende/underholdende.
Det er fedt at begge drenge er nysgerrige på sprog, og udfordrer dem selv med brug af ordene. De digter også gerne ord, og i morges sagde Gajolen til sin lærer at han havde lært ordet “elastisknumsevirkning”. Fnis. Jeg skyndte mig naturligvis bare at vinke farvel og smutte, inden der kom nogle spørgsmål på den – og ærlig talt. Jeg aner ikke hvordan han får brygget de ord sammen i sin hjerne.

En ugentlig luksus

Når jeg arbejder i Gentofte, har jeg længe haft for vane liiiiige at nå at se noget hav inden jeg skal afsted efter drengene. Det gælder om at fylde sig selv med hvad der gør en allermest glad. Hav gør mig glad. Længere er den ikke. Intet sænker min puls som lyden af bølger, så det prioriterer jeg hellere end gerne.

Forleden spiste jeg en sen frokost, med havudsigt, i Hellerup. Bare lige halvanden time, inden jeg fandt vej til Vanløse. Måske en omvej, men med nok overskud på tålmodighedskontoen til at det var en skøn eftermiddag med drenge og resten af hverdagen.

Torsdage er mine hjemmedage, og i dag er ingen undtagelse. Jeg havde et møde fra klokken 9-11 og har siden siddet med diverse opgaver i min lille “biks”.

Det passer perfekt med hjemmetorsdage, for nu er spejder startet op igen, udendørs, hveranden uge. Så kan jeg hente ungerne lidt tidligere i skole, inden vi skal afsted til spejder. Det er trætte børn der kommer hjem fra skole, så hvis energien skal kunne klare et par timers udendørs aktiviteter i eftermiddag/aften, tænker jeg at et par timers ro inden, er meget godt givet ud.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply