Drengene er kommet hjem, efter en uges ferie hos deres far. Nu summer lejligheden igen af lyden fra spillekonsollen, tastaturet der klikker, sporadisk råben af venner på den anden side af hovedtelefonerne og af og til et “hej mor” her i køkkenet, hvor vandglas eller tallerken skal fyldes op.
Udenfor er der stilhed efter stormen. Træerne står nærmest helt roligt, men med væsentligt færre blade på grenene end i går.
Det har larmet heroppe på femte sal i nat. Vinden har rusket i tagteglene, og et par gange er jeg vågnet af det og været sikker på at nogle af teglene var løse. Det ser ud til at alt sidder fast endnu, og nede på kirkegården står alle de høje træer stadig.
Senere skal vi på lørdagsudflugt. “I” er blevet lang i benene, og skal have et par jeans. Han plumrer helst bare rundt i lidt for store joggingbukser. Undertegnede kunne godt tænke sig at der var et alternativ, hvis vi skal ud – så han er gået med til et par jeans. Det er i det hele taget en kunst at følge med i en teenagers vækst. Han har overhalet mig i højde, og er på sin 3. størrelse støvler til basketball. Helt passende sport han har valgt.
“P” har fødselsdag om fire dage. Han er lige ved at eksplodere af spænding. Det er lige som det skal være. Jeg har været ude i god tid, og mangler vist kun en enkelt lille dims. Han ønsker sig en fin blanding af ting og legetøj. Derudover skal han tage stilling til hvad der skal deles ud i klassen på onsdag og til capoeira onsdag aften.
Er året virkelig allerede slut?
Jeg kan ikke begribe at vi snart er i november. I starten af året, havde jeg troet at jeg ville være godt i gang med efteruddannelse, men det er jeg ikke nået til. Nu kigger jeg på udbudet af kurser, og de fleste jeg gerne vil starte med, ligger først til foråret. Alt andet har undervisningsdage om et par uger, i december samt de første par dage i januar. Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om det er realistisk – og hvis jeg først har den debat, har jeg nok også svaret.
Efteråret er svært at komme igennem. Vinteren endnu sværere. Mest på grund af manglende dagslys, og alt for mange arrangementer. Derfor passer det mig også fint at julen er lille, med den nærmeste familie og ikke alt for mange planer. Det bliver et pusterum af den allerhyggeligste slags.
Billedet med græskar, er fra for et par uger siden. Da var vi nede at besøge mormor i et par dage, og på vej hjem kørte vi forbi den mest fortryllende græskarmark. Vi købte nogle med hjem, og her om et par dage skal de udhules og skæres ud til uhyggelige lygter, der kan stå og pynte nede på restauranten.
