Google kunne godt ringe på forhånd…

Hvis man i dag søger vores adresse frem på Google Maps, og går ned i “street view”, vil man kunne se en sirlig indkørsel, en skinnende rød Ford Focus og en smuk, sommervej med grønne træer.

Snart er det slut. Inden længe vil man se “dame med morgenhår, uden makeup og med barm i frigear. Iført åben dynejakke og partisanertørklæde. I fuld gang med at smide brænde op i en trillebør.
Indkørslen er tilgroet, postkassen hænger skævt efter at min mor bakkede ind i den og ingen lige fik gjort noget ved det. Der ligger en blå tagplade i gul plast.

Seriøst, det ligner noget fra et østland i krigstiden…

Før…smukt …

Efter. Stadig gul plastik, men det bli’r snart fjernet.

Googles biler kører villavejene tynde for tiden, og resultatet skal jeg leve med de næste 4-5 år før de kommer igen. Hrmpf 😉

Men nu er der lidt finere i indkørslen. For i ren panik over hændelsen, skyndte jeg mig at blive færdig med brændet, købe lidt blandende løgplanter i Rema og finde en ny skrue til postkassen….Google kan for min del godt lige komme tilbage og tage billeder igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om