Den lille Gajol

I dag, var Kjærsten og jeg til vækstscanning af den lille Gajol. Grundet min graviditetsdiabetes og mit lægeskræks-blodtryk, skal jeg hele møllen igennem – inklusiv en scanning hver 3. uge.

Det var dejligt at se ham igen, og han lå så fint med hovedet nedad. Jordemoderen scannede mave, hovede og lårbensknogle, og kunne derved se at hans størrelse var 1077 gram, hvilket er 17% under gennemsnit. Det skal jeg dog ikke ta’ så tungt sagde lægen efterfølgende, for Spunken var også under gennemsnit ved alle scanningerne af ham. Jeg har det i øvrigt ganske ok med ikke at skulle føde en dreng på 4 kg eller derover.

Lægen var fint tilfreds med mit blodtryk, som var 120/80 da han målte det – så pænt har det ikke været længe, så det er jo helt som det skal være.
Min vægt er nu + 1,9 kg, siden jeg blev gravid, og det syntes han også var helt ok.
Han spurgte om jeg holdt min sukkersygediæt, og jeg kunne næsten med 100% overbevisning, sige ja – for der har været et par smuttere, men jeg har hele tiden holdt øje med mit blodsukker, og det ligger rigtig pænt.

Jeg havde en snak med ham angående alle de plukkeveer jeg har nu. Der går næsten ikke 10 minutter, før jeg har en, og det er endnu værre når jeg går med hunden eller skal aflevere Spunken i børnehave. Lægen sagde dog at så længe de går væk når jeg slapper af, og ikke gør for ondt, så skal jeg ta’ den med ro. Derfor regner jeg stærkt med at min plan om barsel 1. oktober, holder vand 🙂

Efter lægen, skulle jeg bare ha’ taget en blodprøve. Jeg er egentlig blevet ret sej til det med nåle nu – især fordi de alle har været så hurtige til at stikke, og dygtige til at finde mine ellers temmelig gemte blodårer.

I dag kunne jeg dog på afstand se usikkerheden i den unge herres øjne, da jeg trådte ind i bås nr. 11…

Han: Nå, hvilken arm vil du stikkes i?
Jeg: Den der er nemmest for dig. 
Han: Ok….
Vente, klappe på arm, lægge elastik på….vente….
Han: Knyt næven et par gange
Vente, klappe mere på arm….vente…..
Han: Nu stikker jeg!
Jeg: Mmmm – mens jeg stirrede stift den anden vej og begyndte at blive småsvimmel
Vente, vente, stilhed….
Han: Helle !!! – Kom liiiiiige herind !!!
…..vente, vente….. 
Han: Hvor meget skal der fyldes i glasset? 
Helle: En cm endnu, eller tag hvad der er i slangen.
Han: Ok…
….vente….vente
Han: Nå…så du er gravid??……Spændende….
Jeg: Ja… 
….vente, vente….
Han: Helle!! – er det nok??
…….
Han: Jeg slipper vist for at stikke dig igen, der var liiige nok. 
Jeg: Super…hej hej…god weekend!

– og så var jeg ellers glad for at det ikke var i dag jeg skulle ha’ fyldt tre glas, som ellers ikke er noget problem med ét stik. Nu har jeg et smukt blåt mærke, på størrelse med en 5’er, og det gør piv-ondt at strække armen ud.

Endnu et punkt på min læge/nåleskræk-liste er krydset af. At blive stukket af en trainee, uden at besvime eller tude.

Der er 11-12 uger inden Gajolen kommer ud, og om tre uger skal jeg se ham til scanning igen. Dejligt 🙂